Liberalt demokrati
Denne artikel vil behandle emnet Liberalt demokrati, som er af stor relevans og interesse i dag. Liberalt demokrati er et emne, der har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af offentligheden, da dets indvirkning strækker sig til forskellige områder af samfundet. Gennem de næste par linjer vil forskellige aspekter relateret til Liberalt demokrati blive analyseret, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag. Relevant forskning og undersøgelser om Liberalt demokrati vil blive gennemgået, samt vidnesbyrd fra eksperter på området. Hensigten er at give læseren et komplet og opdateret syn på Liberalt demokrati, og dermed tillade en dyb og global forståelse af dette emne.
Et liberalt demokrati eller konstitutionelt demokrati er den dominerende form for demokrati i det 21. århundrede. Under den kolde krig blev liberale demokratier anset som modsvaret til de såkaldte folkedemokratier, som var kommunistiske et-partistater.
Liberale demokratier kan have en række forskellige forfatningsmæssige indretninger: de kan være republikker som USA eller Frankrig, eller konstitutionelle monarkier som Storbritannien eller Danmark. De kan have et præsidentielt system (f.eks. USA), et parlamentarisk system (som Storbritannien og Danmark), eller en hybrid i form af et semipræsidentielt system (som Frankrig). Indslag af direkte demokrati kan indgå som f.eks. i Schweiz.
Ordet "liberal" i "liberalt demokrati" skal ikke opfattes sådan, at regeringen følger den politiske ideologi liberalisme. Det er blot en henvisning til, at liberale demokratier har en grundfæstet beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder overfor regeringsmagten. Indførelsen af sådanne frihedsrettigheder, som først blev foreslået under oplysningstiden af filosoffer som Jean-Jacques Rousseau og John Locke, var et centralt programpunkt for den politiske liberalisme, der voksede frem i årtierne omkring den franske revolution. Mange lande, der p.t. er styret af partier, der ikke udspringer af den liberale tradition – for eksempel partier, der er konservative, kristendemokrater, socialdemokratiske eller en form for socialister – vil stadig være liberale demokratier i kraft af deres grundlæggende regeringssystem.
Referencer
- ^ Freedom in the World, 2017
- ^ Blackwell Dictionary of Modern Social Thought, Blackwell Publishing 2003, s. 148
- ^ "freedomhouse.org: Methodology". Freedomhouse.org. Arkiveret fra originalen 27. februar 2007. Hentet 3. januar 2019.
 | Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |