Ligbrænding
I dagens verden har Ligbrænding indtaget en fundamental rolle i folks liv. Siden dets fremkomst har Ligbrænding skabt en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af samfundet, lige fra den måde vi kommunikerer på til den måde vi udfører vores daglige aktiviteter. I denne artikel vil vi udforske den rolle, som Ligbrænding spiller i vores daglige liv, såvel som dens indflydelse på forskellige områder. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i det akademiske felt, har Ligbrænding vist sig at være et emne af stor interesse og relevans i dag. Gennem denne forskning vil vi søge at bedre forstå den rolle Ligbrænding spiller i vores liv og dens indflydelse på verden omkring os.
Ligbrænding er at brænde et lig og kaldes også kremation eller kremering.
Ligbrænding foretages normalt i et krematorium. Et krematorium kaldes også bålvi eller bålhus.
Størrelsen på krematorieovnen styrer hvor store kister, der kan brændes, så enkelte krematorier har måttet afvise kister der var for store.
Ligbrænding i Danmark
I Danmark trådte den første lov om ligbrænding i kraft i 1892, hvor man dog kun kunne blive brændt, hvis man var medlem af Dansk Ligbrændingsforening. Foreningen blev stiftet i 1881 på grund af frygten for den smittefare, de døde kunne bære på grund af koleraepedemi rundt om i Europa, dårlige kirkegårdsforhold og kloaksystemer. Den første lovlige ligbrænding fandt sted i 1893, men først i 1975 blev ligbrænding lovmæssigt ligestillet med jordbegravelse.
Størstedelen af den danske befolkning bliver kremeret når de dør. Enten har de selv valgt dette eller deres nærmeste pårørende, som står for planlægningen af begravelsen/bisættelsen, vælger for dem.
For hele den danske befolkning gælder det ca. 77 procent, mens det gælder hele 90 procent i større byer.
Ligbrænding i de tyske koncentrationslejre
Da udryddelsen af mennesker blev industrialiseret med Zyklon B blev ligbrænding effektiviseret af firmaet Topf & Söhne.
Se også
Referencer
- ^ Schnabel, Laura Elisabeth (2010-01-20). "Fra menneske til aske". Kristeligt Dagblad. Kristeligt Dagblad. s. 1. Hentet 2013-07-16.
Fakta. Tal på døden. Hvert år dør 60.000 danskere. De fleste bliver kremeret - i 2008 knap 41.800.
Eksterne henvisninger
