I denne artikel vil emnet Låneord blive behandlet ud fra en multidisciplinær tilgang, med det formål at give en bred og komplet vision af dette emne. Forskellige perspektiver og nyere undersøgelser vil blive analyseret for at give læseren en dyb og opdateret forståelse af Låneord. Derudover vil mulige implikationer og praktiske anvendelser af dette emne på forskellige områder blive undersøgt for at fremhæve dets relevans i det moderne samfund. Gennem denne artikel søger vi at skabe refleksion og debat omkring Låneord og dermed bidrage til berigelse af viden og fremme af kritisk tænkning.
Låneord er et indarbejdet ord hentet fra et andet sprog (modsat arveord, der har været i sproget fra ældste tid). Man kan skille mellem lånord og fremmedord, hvor forskellen er, at låneord i større grad indarbejdes i modtagersproget.
Vikingetidens livlige handelsforbindelser medførte, at de nordiske sprog afgav en mængde sprogstof til andre (såsom de engelske ord law, ill, fellow, husband, hit, take, want, indlånt fra norrønt), og selv optog mange nye ord. Ofte er det ikke muligt at vide sikkert, om et ord er "lånt" eller "arvet".
Låneord kan iblandt fortælle om tidligere sprogtrin i det långivende sprog. Der er mange urnordiske låneord i finsk, hvor de ikke har gennemgået de samme lydændringer som i nordisk, fx kuningas (= konge) og rastas (= drossel), i urnordisk *kuningaR og *trastaR, hvor a-et i suffikset er forsvundet i germansk.
Ved låneord forstås de ord, der er blevet "fordanskede". Gamle låneord fra keltisk er "jern" (gammelirsk iarann eller iarn). Andre keltiske lån er "embede", norrønt embætti fra keltisk ambaktos tolket som udsending eller budbærer; indlånt i latin som ambactus. Frisisk var dog det første fremmede sprog, der kom til at spille en større rolle som långiver til norrønt, og den indflydelse går tilbage til jernalderen. Friserne kom inden vikingetiden med mange nye varer, og som frisiske låneord regnes kuggr (kogge), akkeri (anker), klæði, dúkr (dug), kyrtill (kjortel) og sekkr (sæk). Ordet gjaldkeri for byfoged og plantenavnet "kål" (fra latin caulis) stammer derfra.
Skjalden Sigvat Tordsson lancerede ordet pruðr (nok fra latin providus og gammelfransk prud via engelsk), der kan have været hans individuelle lån, som har slået igennem og bredt sig i sproget til ord som "pryd" og "at pryde".