Materialevidenskab
I dagens verden er Materialevidenskab et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen er Materialevidenskab blevet et almindeligt samtaleemne rundt om i verden. Med teknologiens hurtige fremskridt og stigende globalisering har Materialevidenskab fået en væsentlig rolle i folks daglige liv. Denne artikel vil se nærmere på virkningen af Materialevidenskab på forskellige aspekter af samfundet og undersøge, hvordan det har formet den verden, vi lever i. Gennem detaljeret analyse sigter vi mod at belyse de mange aspekter af Materialevidenskab, og hvordan det har udviklet sig over tid.
Materialevidenskab eller materialeteknologi er en fællesbetegnelse for forskellige videnskabelige og teknologiske aspekter ved materialers egenskaber og brug. Som begreb omfatter materialevidenskab udforskning, beskrivelse, udvikling, fremstilling og processering/bearbejdning af tekniske materialer og virkestoffer.
Materialevidenskaben er tværfaglig og baserer sig hovedsageligt på fagfeltene kemi, fysik, ingeniørfag (som elektronik og mekanik), mineralogi, krystallografi og petrologi i sin udforskning af forholdet mellem materialers struktur på molekylært og atomart niveau på den ene side, og deres makroskopiske egenskaber på den anden side. Med stigende anvendelse af nanoteknologi indenfor diverse fagområder, er materialevidenskaben blevet et stort satsningsområde for mange universiteter.
Materialerne som bliver omtalt indenfor materialevidenskaben, kan ofte inddeles i fire hovedkategorier: keramikker, polymerer, metaller og halvledere.
Se også
Kilder/referencer
- ^ "materials science." Encyclopædia Britannica. 2008. Encyclopædia Britannica Online. 14 Dec. 2008.