I dag er Min Jesus, lad mit hjerte få et meget diskuteret emne rundt om i verden. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen har Min Jesus, lad mit hjerte få fanget millioner af menneskers opmærksomhed. Gennem historien har Min Jesus, lad mit hjerte få været genstand for debat, forskning og analyse på en række forskellige områder. Dens relevans har overskredet grænser og har skabt stigende interesse for dens undersøgelse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Min Jesus, lad mit hjerte få og dens indvirkning på den moderne verden. Fra dens oprindelse til dens udvikling vil denne artikel behandle de forskellige aspekter af Min Jesus, lad mit hjerte få og dens indflydelse på nutidens samfund.
Min Jesus, lad mit hjerte få | |
---|---|
Genre | Salme |
Tekst udgivet | 1764 |
Melodi skrevet | 1914 |
Melodi udgivet | 1919 |
Salmenummer | Nr 217 |
Ambitus | Lille decim |
Forfatter | Biørn Christian Lund, Grundtvig |
Komponist | Carl Nielsen |
James Galway og Carion quintet spiller blæserkvintetten hvor melodien til Min Jesus lad mit hjerte få indgår. | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Min Jesus, lad mit hjerte få er en dansk salme som Carl Nielsen satte musik til.
I Carl Nielsens nodebog er teksten krediteret som "Gammel dansk". I Den Danske Salmebog er den krediteret til Biørn Christian Lund i 1764, med bearbejdning i 1778 og til N.F.S. Grundtvig i 1846.
Den strofiske sang er på 4 strofer med hver 4 verselinjer, hvor rimmønstret er abab, der dog ikke med moderne udtale passer i første og anden strofes anden og fjerde linje, hvor "dig" skulle have rimet på "umistelig" og "lystelig" ifølge rimmønstret.
I Salmebogens tidligere version er til teksten foreslået en melodi af Johann Crüger fra 1653. Carl Nielsen har stået for en nyere melodi, som han senere benyttede som et tema i sin blæserkvintet. Et centralt motiv i melodien forekommer allerførst med Min Jesus, lad:
Motivet bliver gentaget ved tekstens 2. verselinje: en sådan smag, og med variation og transponering bliver det også gentaget i tredje verselinjes at dag og nat.
Motivet i dets oprindelige form findes også i begyndelsen af Carl Nielsens melodi til salmen Der er en vej, som verden ikke kender, hvor det dog optræder originalt i G-dur.
I Carl Nielsens bog fra 1919 er sangen sat i A-dur og dens toneomfang er en lille decim der går fra et cis til et e.
Senere udgivelser har transponeret melodien en halvtone ned til As-dur eller endnu længere ned til G-dur.
Salmen er at finde i Den Danske Salmebog som nummer 217 i Salmebogsversionen fra 2003, hvor den står under "Troen på Guds Søn - Påske". I den tidligere version fandtes den som nummer 189.
Melodi og tekst er som en af 49 i Carl Nielsens bog Salmer og åndelige Sange: Halvhundred nye melodier for hjem, kirke og skole udgivet med ophavsret i 1919 af Wilhelm Hansen, Musik-Forlag.
Kaare Norge står for en guitar-version af blæserkvintets variationer indspillet i 2008.