I denne artikel skal vi udforske emnet Minsk voblast og analysere dets indvirkning på forskellige aspekter af samfundet. Minsk voblast er et emne, der har skabt stor interesse i nyere tid, og dets relevans overskrider grænser og kulturer. Gennem historien har Minsk voblast spillet en grundlæggende rolle i samfundets udvikling, og dets indflydelse er fortsat betydelig i dag. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Minsk voblast og dets betydning inden for områder som politik, økonomi, kultur og hverdagsliv. Derudover vil vi undersøge de mulige fremtidige implikationer af Minsk voblast, og hvordan det kan påvirke den måde, vi lever og interagerer på i den moderne verden.
Minsk voblast Мі́нская во́бласць (hviderussisk) Минская о́бласть (russisk) | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Minsk voblasts beliggenhed i Hviderusland | |||||
Overblik | |||||
Land | Hviderusland | ||||
Guvernør | Anatol Іsatjenka | ||||
Hovedby | Minsk | ||||
Grundlagt | 1938 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | 5 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere |
1.402.700 (2014 (ekskl. Minsk by)) | ||||
- Areal | 39.900 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 39,9 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | +3 (MSK) | ||||
Højde m.o.h. | 216 m | ||||
Hjemmeside | minsk-region.gov.by |
Minsk voblast (hviderussisk: Мі́нская во́бласць, hviderussisk udtale: , tr. Mínskaja vóblast; russisk: Минская о́бласть, tr. Minskaja óblast) er en af Hvideruslands seks voblaster. Voblastens administrative center er placeret i byen Minsk, selvom byen ikke administrativt er en del af voblasten. Voblastens areal er 39.900 km² og har 1.471.240(2019) indbyggere.
Minsk voblast er den eneste voblast hvis grænse ikke er en del af Hvideruslands internationale grænse.
Minsk voblasts udgør omkring 19 % af Hvideruslands areal. De store floder Bjarézina, Nemunas og Neris gennemstrømmer voblasten. I den nordlige del af voblasten ligger den største sø i Hviderusland, Naratj søen på 79,6 km². Der er mere end 60 søer i voblasten med et areal på over 0,1 km².
Siden begyndelsen af 900-tallet indgik den nuværende Minsk voblast i Kijevriget. Efterfølgende blev området omfattet af Fyrstendømmet Polotsk, og efter skabelsen af fyrstendømmet Litauen indgik området i dette. Efter foreningen af storfyrstendømmet Litauen med Kongeriget Polen blev området en del af den polsk-litauiske realunion.
I 1793 som et resultat af Polens anden deling blev området opslugt af Rusland og af Minsk guvernement. Efter det russiske kejserriges sammenbrud og den efterfølgende polsk-sovjetiske krig indtog Polen i 1921 de vestlige dele af guvernementet, mens de østlige dele forblev en del af Rusland.
Indbyggertallet i Minsk voblast voksede konstant fra folketællingen 1926 frem til folketællingen 1989 med mere end 190 %. Efter opløsningen af Sovjetunionen er indbyggertallet faldet med nærved 10 %.
Folketællinger siden 1926: | |
539.529 | |
1.305.937 | |
1.472.153 | |
1.541.724 | |
1.546.675 | |
1.574.618 | |
1.558.632 | |
1.422.528 |
På intet tidspunkt siden 1926 har voblasten haft mere end 5 % af indbyggere, der ved folketællingerne opgav at være polakker. Andelen af polakker var højst i 1959, 4,3 %, og lavest i 2009, 1,2 %.
National sammensætning: | ||||
Nationalitet | Folketælling 1926 | Folketælling 1939 | Folketælling 1959 | Folketælling 2009 |
---|---|---|---|---|
Hviderussere | 430.717 | 1.058.662 | 1.292.318 | 1.258.657 |
Russere | 16.720 | 79.466 | 84.629 | 101.579 |
Polakker | 13.717 | 16.161 | 64.425 | 17.908 |
Minsk by er med sine 1.937.900 den største by i Minsk-området. Minsk by, der ligger midt i Minsk voblast, er forvaltningsmæssigt ikke en del af voblasten, men er sin egen politisk-administrative størrelse. De største byer, der administrativt er en del af voblasten, er Barysaw (144.945), Salihorsk (104.745), Maladzetsjna (94.686), Zjodzina (61.724) og Slutsk (61.436).
Minsk voblast er inddelt i 22 rajoner (svarende til danske kommuner) og har en by som er underlagt oblasten — Zjodzina.
No | Dansk betegnelse | Hviderussisk betegnelse | Areal, km² |
Indbyggertal, (2015) |
Forvaltnings- centrum |
---|---|---|---|---|---|
1. | Bjarezinskij rajon | Бярэзінскі | 1940,34 | 22.937 | Bjerazino (Горад Беразіно) |
2. | Barysaw rajon | Барысаўскі | 2987,63 | 183.010 | Barysaw (Борисов) |
3. | Vilejka rajon | Вілейскі | 2453,81 | 48.674 | Vilejka (Вилейка) |
4. | Valozjyn rajon | Валожынскі | 1916,78 | 34.061 | Valozjyn (Воложин) |
5. | Dzjarzjynsk rajon | Дзяржынскі | 1189,50 | 63.205 | Dzjarzjynsk (Дзержинск) |
6. | Kletsk rajon | Клецкі | 974,12 | 29.022 | Kletsk (Клецк) |
7. | Kapyl rajon | Капыльскі | 1607,66 | 29.062 | Kapyl (Копыль) |
8. | Krupki rajon | Крупскі | 2138,73 | 23.587 | Krupki (Крупки) |
9. | Lahojsk rajon | Лагойскі | 2365,02 | 35.145 | Lahojsk (Логойск) |
10. | Ljuban rajon | Любанскі | 1913,75 | 32.478 | Ljuban (Любань) |
11. | Minsk rajon | Мінскі | 1902,66 | 188.294 | Minsk (Мінскі) |
12. | Maladzjetjna rajon | Маладзечанскі | 1392,18 | 136.797 | Maladzjetjna (Молодечно) |
13. | Mjadzjel rajon | Мядзельскі | 1964,30 | 26.890 | Mjadzel (Мядзель) |
14. | Njasvizj rajon | Нясвіжскі | 862,75 | 39.287 | Njasvizj (Нясвіж) |
15. | Pukhavitski rajon | Пухавіцкі | 2441,12 | 65.984 | Marjina Gorka (Марьина Горка) |
16. | Slutsk rajon | Слуцкі | 1821,06 | 92.379 | Slutsk (Слуцкі) |
17. | Smaljavitski rajon | Смалявіцкі | 1394,14 | 43.866 | Smaljavitski (Смолевичи) |
18. | Salihorsk rajon | Салігорскі | 2498,91 | 134.647 | Salihorsk (Салігорскі) |
19. | Starye Darohi rajon | Старадарожскі | 1370,38 | 20.109 | Starye Darohi (Старые Дороги) |
20. | Stawbtsy rajon | Стаўбцоўскі | 1884,52 | 39.917 | Stawbtsy (Столбцы) |
21. | Uzda rajon | Уздзенскі | 1180,97 | 23.066 | Uzda (Узда) |
22. | Tjerven | Чэрвеньскі | 1630,39 | 31.918 | Tjerven (Червень) |
Hvideruslands matrikelstyrelses register, opgjort 1. januar 2011)
Spire Denne artikel om hviderussisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |