I dagens artikel skal vi analysere vigtigheden af Musée d'Orsay i vores liv. Musée d'Orsay er et emne, der har fået aktualitet i de senere år, og flere og flere er interesserede i at lære mere om det. I denne artikel vil vi dykke ned i forskellige aspekter relateret til Musée d'Orsay, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på det nuværende samfund. Derudover vil vi undersøge, hvordan Musée d'Orsay har påvirket forskellige områder, såsom kultur, teknologi, økonomi og endda politik. Uden tvivl har Musée d'Orsay været en afgørende faktor for den måde, vi lever og tænker på i dag. Tag med os i denne udforskning af Musée d'Orsay og opdag, hvorfor den er så relevant for den verden, vi lever i.
Musée d'Orsay | |
---|---|
Hovedhallen af Musée d'Orsay i Paris. | |
Generelle informationer | |
Type | Kunstmuseum |
Beliggenhed | Paris |
Adresse |
62, rue de Lille 75007 Paris |
Grundlagt | 9. december 1986 |
Grundlægger | François Mitterrand, Valéry Giscard d'Estaing |
Arkitekt | Victor Laloux |
Direktør | Guy Cogeval (2008) |
Besøgende | 3.651.616 (2019), 1.044.365 (2021) |
Offentlig transport |
Solférino Musée d'Orsay |
Eksterne henvisninger | |
musee-orsay.fr | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Musée d'Orsay er et museum i Paris i Frankrig. Det ligger på venstre side af Seinen i en tidligere jernbanestation, Gare d'Orsay. Museet indeholder hovedsagelig fransk kunst fra 1848 til 1914 og har samlinger af malerier, skulpturer, møbler og fotografier. Museet er mest kendt for sin store samling af kendte impressionistiske malere som Claude Monet og Pierre-Auguste Renoir. Mange af disse malerier var udstillet på Galerie nationale du Jeu de Paume før museets åbning i 1986.
Museumsbygningen var oprindeligt en banegård, Gare d'Orsay, bygget for et fransk jernbaneselskab til linjen Paris-Orléans. Den skulle være færdig til verdensudstillingen i 1900. Bygningen var tegnet af de tre arkitekter Lucien Magne, Émile Bénard og Victor Laloux. Det var et trafikknudepunkt på forbindelsen mellem Paris og det sydvestlige Frankrig indtil 1939.
I 1939 var stationens korte perroner blevet utidssvarende for de længere tog, som efterhånden blev brugt på mange andre hovedlinjer. Efter 1939 blev bygningen brugt til forskellige servicetilbud til forstadsborgere, og en del af bygningen blev postcenter under 2. verdenskrig. Stationens hotel lukkede 1. januar 1973.
I 1977 besluttede den franske regering at omdanne stationen til et museum. Arkitektfirmaet ACT forestod ombygningen, som blev udført af Bouygues. Arbejdet gik ud på at skabe 20.000 ekstra kvadratmeter på fire etager. Det nye museum blev åbnet den 1. december 1986 af præsident François Mitterrand.
Museet dækker en afgrænset periode i fransk kunsthistorie og indgår dermed i et kronologisk forløb med to andre store kunstmuseer i Paris: Louvre dækker kunst fra før antikken til 1848, Musée d'Orsay indbefatter kunst fra 1848 til 1914, og Centre Georges Pompidou indeholder kunst fra 1914 til nutiden.
Søsterprojekter med yderligere information: |