I den moderne verden har Nationalt topdomæne fået en betydning, der har overskredet grænser og er blevet et emne af interesse for et bredt spektrum af samfundet. Dens relevans kommer til udtryk på forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og underholdning. Nationalt topdomæne har fanget opmærksomheden hos eksperter, akademikere, kritikere og den brede offentlighed og har skabt debatter, refleksioner og analyser, der søger at forstå dens indflydelse og indflydelse i dag. I denne forstand har denne artikel til formål at dykke dybere ned i emnet Nationalt topdomæne, udforske dets mange facetter og tilbyde en bred og komplet vision for at afgrænse dets omfang og betydning i den moderne verden.
Et nationalt topdomæne er et topdomæne reserveret til (og ofte brugt af) et land eller et afhængigt territorium. De er alle to bogstaver lange og de fleste svarer til ISO 3166-1-standarden for landekoder. Der er dog en lang række undtagelser.
Koderne EH og KP, der teoretisk burde være tilgængelige for henholdsvis Vestsahara og Nordkorea er aldrig blevet tildelt, og eksisterer ikke i DNS. Tilsvarende er de nye ISO-koder CS (for Serbien og Montenegro) ikke blevet registreret som nationale topdomæner endnu (CS var i øvrigt tidligere tildelt til Tjekkoslovakiet). TL (Østtimor efter uafhængigheden) er stadig ved at erstatte det tidligere TP.
Alle andre koder er blevet tildelt og anvendes i DNS. Nogle af dem bliver dog ikke brugt overhovedet. De norske territorier Bouvetøen (.bv) og Svalbard (.sj) har således ikke et eneste subdomæne, og norsk politik er indtil videre ikke at tildele disse.
Endvidere findes der kun ét .gb-domæne. GB er tildelt det Forenede Kongerige, men der accepteres ikke nye domæner, og domæner i England, Skotland, Wales og Nordirland bruger i stedet .uk.