Neue Sachlichkeit
Denne artikel omhandler Neue Sachlichkeit, et emne af stor relevans og interesse i dag. Neue Sachlichkeit er et emne, der har skabt debat og diskussion på forskellige områder og vækket interessen hos eksperter, akademikere og folk generelt. Gennem historien har Neue Sachlichkeit spillet en afgørende rolle i samfundet, og dets betydning fortsætter i den moderne verden. I denne forstand er det væsentligt at uddybe kendskabet til og forståelsen af Neue Sachlichkeit ved at analysere dets implikationer, udfordringer og muligheder. Gennem denne artikel søger vi at tilbyde en komplet og afslørende vision af Neue Sachlichkeit, der beriger debatten og forståelsen af dette meget relevante emne.
Neue Sachlichkeit (Ny saglighed) er betegnelsen på en modernistisk stilretning inden for maleri, litteratur, fotografi, filmkunst, arkitektur og musik som var særlig fremherskende i Tyskland i 1920'erne. Neue Sachlichkeit ophørte efter 1933 da den tyske Weimarrepublik blev efterfulgt af nazisterne.
Begrebet Neue Sachlichkeit blev skabt af den tyske kunstkritiker Gustav Friedrich Hartlaub i 1923 for at beskrive billedstilen hos Max Beckmann, Otto Dix og George Grosz. Deres formudtryk blev set som en reaktion mod den traditionelle ekspressionisme og delvis impressionismen. Neue Sachlichkeit ville blandt andet knytte malerkunsten til virkeligheden ved en skarp observation af genstandene, en tydelig tegnemåde og streng komposition. Retningen krævede også politisk engagement, og motiverne var ofte karikerede og satiriske. I andre kunstarter, for eksempel inden for dramatikken, blev der brugt dokumentarisk materiale.
Retningen blev anset som Entartete Kunst af de tyske nazister.
Eksterne henvisninger
|