Odder-Hov-banen

Odder-Hov-banen er et emne, der har vakt interesse og debat gennem årene. Siden starten har den fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og interesser og er blevet et kulturelt fænomen, der overskrider grænser og generationer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Odder-Hov-banen, fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i dag. Gennem en detaljeret analyse søger vi bedre at forstå dette fænomen og dets indflydelse på forskellige områder og dermed tillade en bredere og berigende forståelse af Odder-Hov-banen.

Hads-Ning Herreders Jernbanes linjeføring
Y-tog i 1974

Odder-Hov-banen var en dansk jernbanestrækning, som privatbaneselskabet Hads-Ning Herreders Jernbane oprettede samtidig med Odderbanen, der efter nedlæggelsen af Odder-Hov strækningen fortsatte med at køre mellem Aarhus H og Odder og 9. december 2012 indgik i Aarhus Nærbane sammen med Grenaabanen.

Historie

Odderkredsens folketingsmedlem Geert Winther stillede i 1880 forslag om en jernbane fra Aarhus til Odder og videre til Ørting, hvorfra den kunne forlænges til Gyllingnæs eller Hov, hvis der fra et af de steder blev etableret en færgerute til Sjælland. Hofjægermesteren på Rathlousdal, Emil von Holstein-Rathlou, begyndte i vinteren 1881 at bygge havn i Hov og ville tegne mange aktier i banen, hvis den kom til Hov. Så Geert Winthers forslag blev ændret til en linjeføring Aarhus-Odder-Hov, som blev vedtaget 9. maj 1882.

Strækningsdata

  • Oprettet: 19. juni 1884
  • Længde: 9,7 km
  • Enkeltsporet
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Maks. hastighed: 75 km/t
  • Maks. akseltryk: 12,1 t
  • Nedlagt: 21. maj 1977

Standsningssteder

(Km er fra Aarhus H)

Bevarede stationsbygninger

Alle stationsbygningerne er bevaret.

Ulykker

  • 3. august 1898: Tog afsporede mellem Odder og Neder Randlev. Lokomotivet påkørte en ko og afsporede med tre vogne.

Nedlæggelsen

Hads-Ning Herreders Jernbane havde i 1930'erne stadige underskud, så allerede dengang kom der forslag om at lave Odder-Hov banen om til landevej og køre med rutebiler. Det blev faktisk vedtaget i Odder Sogneråd og banens bestyrelse, men stødte på højlydte protester fra beboerne i Hov.

Nedlæggelsen af Odder-Hov blev besluttet igen i 1965. Staten ville betale 75% af udgiften til de nye Y-tog på Odderbanen, hvis kommunerne betalte 25% og garanterede for deres andel af driftsunderskuddet i 10 år. Det ville de to kommuner mellem Odder og Hov – Randlev-Bjerager og Gosmer-Halling – kun gå med til, hvis strækningen blev nedlagt indenfor garantiperioden. Da tiden nærmede sig midt i 1970'erne, blev der holdt protest- og diskussionsmøder, og nedlæggelsen blev udskudt til køreplanskiftet i maj 1977.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

2½ km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt som stier. Desuden blev der på noget af tracéet anlagt en ny vej, der erstattede den tidligere meget snørklede vej mellem Odder og Hov.

Eksterne kilder/henvisninger

Se også