Odense Bunkermuseum

I den moderne verden er Odense Bunkermuseum blevet et emne af stor relevans og interesse for adskillige sektorer af samfundet. Dens indflydelse spænder fra den personlige til den professionelle sfære, herunder den indflydelse, den har på kultur og teknologi. Der er mange debatter og overvejelser, der kredser om Odense Bunkermuseum, og dens betydning er ubestridelig i dag. Derfor er det vigtigt at dykke ned i dets forskellige facetter og forstå dets omfang og implikationer i vores daglige liv. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante perspektiver på Odense Bunkermuseum og hvordan det påvirker samfundet som helhed.

Koordinater: 55°23′7.33″N 10°24′27.42″Ø / 55.3853694°N 10.4076167°Ø / 55.3853694; 10.4076167

Odense Bunkermuseum
Generelle informationer
Type Bunkermuseum
Adresse Kragsbjergvej 99, 5230 Odense M
Grundlagt 2012
Eksterne henvisninger
odensebunkermuseum.dk

Odense Bunkermuseum, oprindeligt 'Kommandocentral Odense', er et bunkermuseum i Odense som er indrettet i en original atomsikret bunker fra 1954. Bunkeren er bygget under den gamle Kragsbjerggård fra 1746, som i dag rummer Danhostel Odense.

Den 450 kvm store atombunker blev indviet 9. september 1954 og var i funktion helt frem til 2007, hvor den sidste øvelse blev afviklet. Bunkerens formål var at fungere som kommandocentral, hvor Odenses infrastruktur skulle styres fra i tilfælde af krig.

Bunkeranlægget åbnede i 2012 som museum og indeholder stadig de oprindelige installationer fra den kolde krig, som stadig er funktionelle. Desuden findes udstyr som f.eks. originale blanketter, katastrofeplaner, telefoner, radioanlæg, varslingsanlæg og et belyst bykort.

Bunkeren består bl.a. af et auditorie-lignende kommandorum, en kommunikationscentral, hvor sikrede telefonlinjer oprindeligt gjorde det muligt, at holde kontakt med byen og Fyns øvrige instanser og andre hemmelige atombunkere, bunkerens spisekøkken med plads til 30 personer og et intakt maskinrum med køreklar nødstrømsgenerator. Kommandocentralen var forberedt til 30 dages isoleret ophold

Fra den gamle del af bunkeren fører en 30 meter lang tunnel over til en nyere anlagt afdeling fra 1990 med seks rum, hvor af kun to blev færdiggjort. Disse to rum blev brugt til modspilsøvelser til kommandosektionen og er indrettet med sovepladser og kontorer. Indtil udvidelsen i 1990 havde kommandocentralen en kapacitet på 30-35 ansatte og efter udvidelsen på ca. 70 ansatte.

Til at melde om brande og andre skader havde kommandocentralen indrettet observationsposter på toppen af en FAF-silo, et højhus på Bregnevej og i Skt. Knud Kirkes tårn.

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Kjer, Miriam; Helle Hynkemejer (2007-02-16). "Borgmesteren gik i bunkeren". Fyens Stiftstidende. Fynske Medier. Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 2012-11-22.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.