Pædagog
I dag vil vi tale om Pædagog, et emne der er blevet mere og mere aktuelt i de senere år. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutidens samfund har Pædagog været genstand for adskillige undersøgelser og forskning, der søger at forstå dens indflydelse på vores daglige liv. Fra dets mest tekniske aspekter til dets følelsesmæssige implikationer er Pædagog et emne, der har vakt interesse hos både eksperter og fans. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige aspekter af Pædagog, fra dets historie til dets rolle i dag, med det formål at kaste lys over dette fænomen og tilbyde et omfattende perspektiv på dets betydning og relevans i vores moderne verden.
For alternative betydninger, se Pædagog (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Pædagog)
En pædagog er en der sikrer børn, unge og udsatte borgeres trivsel, udvikling, læring og dannelse. Pædagogen er en uddannet medarbejder i f.eks. vuggestue, børnehave, Skolefritidsordning på dag- og døgninstitution. En medarbejder der varetager en lignende jobfunktion som pædagoger, men uden pædagogernes uddannelse kaldes for pædagogisk assistent. Det er pædagogens faglighed, samt arbejdsopgaver der adskiller sig fra den pædagogiske assistent. Pædagogens faglighed kaldes for pædagogik
Pædagoguddannelse
Uddannelsen til pædagog er en mellemlang videregående uddannelse. Uddannelsen foregår på et pædagogseminarium eller på en professionshøjskole og varer 3½ år, og fører til en professionsbachelorgrad i pædagogik (eng.: Bachelor in Social Education). På 2007 Pædagoguddannelsen hvade man fag som "Individ, Institution & Samfund" (IIS), "Dansk, Kommunikation & Kultur" (DKK), Pædagogik, "Udtryk, Musik & Drama" (UMD), "Værksted, Natur & Teknik" (VNT), "Sundhed, Krop & Bevægelse" (SKB).
På 2014 uddannelsen starter alle studerende med en fællesdel for derefter at specialisere sig enten inden for: Dagtilbudpædagogik 0-6 år, skole- og fritidspædagogik 6-18 år eller social- og specialpædagogik.
Fællesdelen varer et års tid hvorefter specialiseringen starter.
Videreuddannelse på universitetet
Studiet i pædagogik på universitetet er en lang videregående uddannelse, der fører til en bachelor- eller kandidatgrad som for eksempel cand. pæd. (eng.: MA (Ed) in Educational Studies).
Litteratur
- Agatz, Grethe (2003): “Vi rytmede vi sang vi dansede: da Grethe Agatz startede den rytmiske musikopdragelse i børnehaverne”. Dansk Pædagogisk Historisk Forening
- Enoksen, Ivan (1996): “Folk&Fag – træk af pædagogfagets historie”. Børn&Unge.
- Fisker, Helle (2016): “Pædagogen i skolen”. Akademisk Forlag
- Gravesen, David (2015). “Pædagogik - introduktion til pædagogens faglighed”. Systime
- Kornerup, Ida (2015). “Pædagogens grundfaglighed”. Dafolo
- Lauridsen, Søren K.: Børn og daginstitutioner i 180 år. Dansk pædagogisk Forum 2014
- Mørch, Susanne (2009): “Pædagog i en mangfoldig verden”. Academica
- Oettingen, Alexander von (2001): “Det pædagogiske paradoks”. Klim
- Oettingen, Alexander von (2010): “Almen pædagogik”. Hans Reitzels Forlag
- Oettingen, Alexander von (red) (2019): “Pædagogiske tænkere”. Hans Reitzels Forlag
- Oettingen, Alexander von (red) (2021): “Pissedårlig pædagogik”. HRF
- Petersen, Kirsten Ella og Thomas Erlandsen (2017): “Pædagogen som myndighedsperson. En grundbog”. Samfundslitteratur
- Rømer, Thomas Aastrup (2010): “Uddannelse i spænding: åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik”. Klim
- Rømer, Thomas Aastrup (2015): “Pædagogikkens to verdener”. Aalborg universitetsforlag
- Vejleskov, Hans (1997): “Den danske børnehave, Studier om myter, meninger og muligheder”. Skrifter fra Center for Småbørnsforskning nr. 8, DLH. Kroghs Forlag A/S
- Vinther, Margit (2008): “Musik og bevægelse - en helhed: Om mit arbejde ud fra Astrid Gøssel og Bernhard Christensens ideer”. Dansk Pædagogisk Historisk Forening