Paris-Strasbourg Jernbane

Paris-Strasbourg
Et TGV-tog fra Bordeaux til Strasbourg ved Saverne.
Overblik
Type	Jernbane
System	Franske jernbaner
Lokalitet	Île-de-France, Pikardiet, Champagne og Alsace.
Endestationer	Paris-Est Strasbourg
Drift
Åbnet	1849-1852
Ejer(e)	RFF
Operatør(er)	SNCF
Teknisk
Strækningslængde	502 km
Antal spor	2 Afsnit med 3 og 4 spor
Sporvidde	1.435 mm
Elektrificering	25kV 50Hz ~
Strækningshastighed	160 km/t
Linjekort 0,00 Paris Gare de l’Est 8,91 Noisy-le-Sec mod Mulhouse 10,27 Bondy mod Aulnay-sous-Bois 12,82 Le Raincy 14,06 Gagny 18,31 Chelles-Gournay 22,10 LGV Est mod Strasbourg 22,54 Vaires-Torcy 27,35 Lagny-Thorigny 32,91 Marne 70 m 33,23 168 m LGV Interconnexion Est mod Crécy-la-Chapelle 36,14 Esbly 37,71 Marne 70 m 44,20 Meaux 49,88 Marne 70 m 50,24 Trilport mod Reims 54,31 Tunnel ved Armentières 655 m 55,03 Marne 70 m 57,69 Changis sur Marne 65,15 La Ferté-sous-Jouarre 69,65 Marne 70 m 72,05 Marne 70 m 72,73 73,44 Marne 82 m 73,82 Nanteuil-Sarcy 83,78 Nogent-sur-Marne - l’Artaud-Charly 87,61 407 m 88,07 Chézy-sur-Marne 94,49 Château-Thierry 103,17 Mézy 116,40 Dormans 125,91 Port-à-Binson - Châtillon 135,49 Damery-Boursault 141,40 Épernay til Reims fra Reims 147,60 Oiry 154,06 Athis-Tours sur Marne 158,65 Jalons-les-Vignes fra Paris via LGV Est og Reims 172,21 Châlons-en-Champagne 174,86 Coolus 187,72 Vitry-la-Ville 198,82 Loisy-sur-Marne 204,15 Marne 57 m 204,90 Vitry-le-François 217,11 Blesmes-Hausignemont Chaumont 225,31 Pargny-sur-Saul 230,91 Sermaize-les-Bains 239,04 Revigny 244,99 Mussey 253,59 Bar-le-Duc 258,51 Longeville-Meuse 264,97 Nançois-Tronville 273,58 Ernécourt-Loxéville 288,72 Lérouville mod Metz fra Metz 294,01 Commercy 299,78 Maas 90 m 302,22 Sorcy 306,99 572 m 307,86 Pagny-sur-Meuse 311,17 1122 m 312,62 Foug mod Culmont-Chalindrey fra Culmont-Chalindrey 319,40 Toul 327,28 Moselle 112 m 328,14 Fontenoy-sur-Moselle 336,96 Moselle 117 m 337,39 Liverdun 338,03 Moselle 117 m mod Metz fra Metz 344,27 Frouard 347,18 Champigneulles 352,43 Nancy 355,29 Jarville mod Mirecourt 357,95 Laneuveville 361,93 Meurthe 91 m 365,40 Varangéville-Saint-Nicolas 366,08 Dombasle-sur-Meurthe 370,14 Rosières-aux-Salines fra Point-Saint-Vincent 375,46 Blainville-Damelevières mod Épinal 380,35 Mont-sur-Meurthe 382,30 Meurthe 70 m 383,98 Meurthe 42 m 385,18 Lunéville mod Saint-Dié-des-Vosges 392,89 Marainviller 401,20 Emberméril 409,59 Igney-Avricourt 413,31 Héming 426,63 Skift mellen Venstre- og højrekørsel 431,83 Sarrebourg mod Metz fra Paris via LGV Est og Metz 435,20 Réding Tunnel ved Arzviller 2677 m 442,88 Arzviller 446,14 Marne-Rhin-kanalen 92 m 446,64 Hofmuhl-Tunnel 328/247 m 447,98 Lutzelbourg 448,30 439 m 452,4 Tunnel Niederrheinthal 493 m 453,47 Stambach 455,33 Tunnel Haut-Barr 304 m 458,01 Saverne 459,83 Zornhoff-Monswiller 462,46 Steinbourg 466,47 Dettwiller 469,64 Wilwisheim 474,55 Hochfelden 476,65 Schwindratzheim mod Sarreguemines 479,73 Mommenheim 484,85 Brumath 486,57 Stephansfeld mod Wissembourg 492,39 Vendenheim 494,74 Mundolsheim Schiltigheim mod Lauterbourg fra Lauterbourg 502,00 Strasbourg mod Saint-Dié, mod Basel og mod Offenburg

Jernbanen fra Paris til Strasbourg er en vigtig fransk 502 kilometer lang jernbane, der forbinder Paris med den østlige del af Strasbourg via Châlons-en-Champagne og Nancy. Officielt starter linjen 10 kilometer udenfor Paris, de første 10 kilometer mellem Gare de l'Est og Noisy-le-Sec deles mellem denne strækning og jernbanen fra Paris til Mulhouse. Jernbanen åbnedes i flere afsnit mellem år 1849 og år 1852. Åbningen af en ny højhastighedslinje, LGV Est, fra Paris til Baudrecourt nær Metz, har reduceret betydningen af strækningen og dermed antallet af passagertog. Godstog benytter stadig denne strækning, da disse ikke må benytte højhastighedslinjen.

Jernbanens officielle strækningsnummer er 070 000 i henhold til det nationale jernbanenetværk. Regionalt klassificeres jernbanen som linje 1. Det korte stykke mellem Gare de l'Est og Noisy-le-Sec er en del af strækningen Paris-Mulhouse, selvom den strækning åbnede et årti senere. Paris-Mulhouse's strækningsnummer er 001 000.

Historie

De første planlægninger opstod i 1833, og ruten defineredes i 1844. Strækningen blev bygget og udnyttet af Compagnie du chemin de fer de Paris à Strasbourg, der blev en del af Chemins de Fer de l'Est i 1854. Det første afsnit der åbnedes i 1849, ledte fra Paris til Châlons-en-Champagne. I 1850 åbnedes linjen mellem Nancy og Frouard og linjen mellem Châlons og Vitry-le-François. I 1851 åbnedes strækningen mellem Vitry-le-François til Commercy og mellem Sarrebourg og Strasbourg. I 1852 blev de resterende to afsnit bygget, disse gange mellem Commercy og Frouard, og til slut linjen mellem Nancy og Sarrebourg. Strækningerne blev nu samlet til én lang strækning.

Kronologi

Afsnittenes åbningsdatoer:

• 5. juli 1849 fra Paris til Meaux
• 21. august 1849 fra Meaux til Épernay
• 10. november 1849 fra Épernay til Châlons-en-Champagne
• 10. juli 1850 fra Nancy til Frouard (og Metz)
• 5. september 1850 fra Châlons-en-Champagne til Vitry-le-François
• 27. maj 1851 fra Vitry-le-François til Bar-le-Duc
• 29. maj 1851 fra Strasbourg til Sarrebourg
• 15. november 1851 fra Bar-le-Duc til Commercy
• 19. juni 1852 fra Commercy til Frouard
• 12. august 1852 fra Nancy til Sarrebourg

Rute

Strækningen forgrener sig fra jernbanen Paris-Mulhouse i Noisy-le-Sec. Den fortsætter i østlig retning langs floden Marne, der passeres op til flere gange. De vigtigste byer langs dette afsnit er Meaux, Épernay, Châlons-en-Champagne og Vitry-le-François. Efter Vitry-le-François fortsætter den videre mod øst, langs små floder Saulx og Ornain. Den passerer Bar-le-Duc og krydser floden Meuse nær Commercy. Den kommer ind i Moseldalen ved Toul, og følger Moselle-floden indtil Frouard.

Jernbanen fortsætter langs floden Meurthe gennem Nancy og Lunéville. Den fortsætter mod øst gennem Sarrebourg, og krydser Vogeserne nær Saverne. Den fortsætter ned langs den lille flod Zorn indtil Brumath, hvor den drejer sydom og ind i byområdet af Strasbourg.

Infrastruktur

Strækningens profil er excellent over det meste af strækningen, hældningen overstiger gennemsnitligt ikke mere end 6 mm/m. Undtaget er stykket mellem Bar-le-Duc og Lérouville, hvis maksimale stigning når op på 8 mm/m. Strækningen har generelt store kurveradier, der tillader togene at have en tophastighed på 160 km/t. Sektionen der løber gennem bjergkæden Vogeserne har en tophastighed på 120 km/t, da dennes kurveradier er mindre.

Strækningen er fuldt ud dobbeltsporet, enkelte sektioner med 3 eller flere spor findes ligesådan. En sektion mellem Noisy-le-Sec og Lagny er 4-sporet, Nançois-Tronville – Lérouville er en 3-sporet sektion, og til slut forefindes Vendenheim – Strasbourg der har 4 spor.

Jernbanen har i alt 12 tunneler med en samlet længde på 8455 meter, svarende til 1,7 % af hele strækningen. Chalifert-tunnelen (168 m), beliggende mellem stationerne i Lagny og Esbly, lukkedes på grund af en dårlig tilstand af tunnelvæggene. I stedet oprettedes der i 1985 en ny tunnel (181 m) lidt nord for den gamle, der til dags dato er i brug. Den gamle tunnel opretholdes stadig, jf. muligheden for en 4-sporet bane mellem Lagny og Meaux. Det vil dog kræve en totalrenovation af den gamle tunnel, som ikke kan udføres uden totalt at stoppe togtrafikken i lange perioder.

Et særligt knudepunkt er placeret ved km 426,63 beliggende mellem kommunerne Xouaxange og Imling, kort før Sarrebourg. Knudepunktet fører østgående tog over en bro over sporet med vestgående tog. Det sørger dermed for ombytning af højre- og venstrekørsel. Det franske jernbanenet har både højre- og venstrekørsel.

Elektrificering

I kølvandet på den tiltagene elektrificering af det franske jernbanenet påbegyndtes således elektrificeringen af Paris-Strasbourg primo 1956. Jernbanen er elektrificeret med enfaset 25000V 50Hz~, med 11 transformatorstationer placeret rundt omkring på strækningen til strømforsyning.

Réding – Strasbourg blev som det første afsnit på strækningen elektrificeret i 1956. Dernæst blev sektionen Revigny – Lérouville elektrificeret (1959). Varangeville – Réding blev ligesom Toul – Frouard elektrificeret i 1960. Lérouville – Toul og Frouard – Varangeville blev færdigelektrificeret præcis samme dato, d. 15/12/1960. Chézy – Chalons-en-Champagne – Revigny elektrificeredes i 1961, og til slut Paris-Est – Chézy i 1962. Efter opsætninger af transformatorer o.a., blev elektrificeringen færdiggjort og tilsluttet i 1965.

Trafik

Stykket mellem Toul og Frouard (nordvest for Nancy) er en del af strækningen mellem Luxembourg via Metz i nord og Dijon via Culmont-Chalindrey i syd. Da jernbanen Luxembourg-Dijon er en hovedåre i det franske jernbanenet, indebærer det ekstra belastning på stykket mellem Toul og Frouard i form af mange flere godstog, en TGV og en enkelt Corail mellem Lyon og Metz.

Mellem Strasbourg og Réding er strækningen hovedsageligt benyttet af TGV-tog mellem Paris og Strasbourg. Højhastighedslinjen LGV Est ender op omkring Metz og er derfor nødsaget til at, de sidste 100 kilometer, bruge den "klassiske" strækning for at køre videre til Strasbourg.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Transilien – jernbanekort Arkiveret 23. juli 2008 hos Wayback Machine (fransk)
• Strækningens historie (fransk)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Paris-Strasbourg Jernbane