Periode (geologi)
I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Periode (geologi), et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans. Siden dets fremkomst har Periode (geologi) vist sin indflydelse på forskellige aspekter af samfundet, videnskaben, kulturen og historien. Gennem årene har det været genstand for debat, undersøgelser og forskning, og dets indflydelse har fortsat udviklet sig over tid. I denne dybdegående udforskning af Periode (geologi) vil vi undersøge dens oprindelse, dens relevans i nutidens verden og de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne. Forbered dig på at fordybe dig i en rejse, der lover at overraske, begejstre og opdrage, når vi sammen opdager det spændende univers i Periode (geologi).
For alternative betydninger, se Periode. (Se også artikler, som begynder med Periode)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år. Perioder samles i æraer og opdeles i epoker.
Palæozoikum er en æra og opdeles i perioderne:
- Perm, (299 til 251 millioner år siden).
- Kultiden, (359 til 299 mio. år siden).
- Devon, (416 til 359 mio. år siden).
- Silur, (443 til 416 mio. år siden).
- Ordovicium, (488 til 443 mio. år siden).
- Kambrium, (542 til 488 mio. år siden).
Perm opdeles i epokerne:
- Zechstein, (256 til 251 mio. år siden).
- Rotliegendes, (299 til 256 mio. år siden).
De bjergarter der dannes i løbet af en periode udgør en kronostratigrafisk enhed; system. Systemet Perm blev dannet i løbet af perioden Perm.
