Plasma

I dag er Plasma fortsat et emne af stor relevans og interesse i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Plasma blevet et stadig hyppigere diskussionsemne på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Dens virkning og omfang dækker et bredt spektrum af aspekter af dagligdagen, hvilket gør det til et emne for konstant undersøgelse og refleksion. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Plasma, med det formål bedre at forstå dens indflydelse i dag og dens projektion i fremtiden.

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten.
Plasmalampe
Teslaspoleudladning i almindelig luft.
Plasma i universet. Cygnus Loop (i stjernebilledet Svanen). (NASA)

Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet. Dette resulterer i en samling af ioner og elektroner, som ikke længere er bundet sammen.

Plasma er den 4. tilstandsform for atomer og molekyler, hvoraf den første er fast form (solid), den anden er flydende form/væske (liquid) og den tredje er gasform (gas).

Gas-atomerne er positivt ladede, mens elektronerne i plasmaet er negativt ladede. Plasma er udadtil elektrisk neutralt, da gas-atomerne og elektronerne udligner hinandens ladning.

Denne tilstand for materie blev først opdaget af Sir William Crookes i 1879 og blev navngivet "plasma" af Irving Langmuir i 1928.

Eksempler på teknologier og naturfænomener med plasma

Teknologier

Naturfænomener

Se også

Eksterne henvisninger

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot