Professionshøjskole

I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Professionshøjskole og hvordan det har påvirket forskellige områder af samfundet. Siden dets fremkomst har Professionshøjskole fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans, hvilket har skabt debatter og kontroverser omkring dets implikationer. I årenes løb har Professionshøjskole udviklet sig og tilpasset sig forandringerne i den moderne verden, og har påvirket alt fra politik og økonomi til populærkultur og underholdning. Gennem denne analyse vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Professionshøjskole, for at forstå dens betydning og betydning i dag.

En professionshøjskole (engelsk: university college, professional university college eller vocational university college) er en videregående uddannelsesinstitution, der primært udbyder professionsrettede videregående uddannelser, også kendt som mellemlange videregående uddannelser (MVU) og diplomuddannelser, men ikke universitetsuddannelserkandidatniveau. Uddannelserne, der udbydes på professionshøjskolerne, fører frem til en professionsbachelorgrad. Nogle professionshøjskoler udbyder tillige enkelte korte videregående uddannelser (KVU).

Begrebet bruges forskelligt i forskellige lande. I det angelsaksiske uddannelsessystem bruges betegnelsen tertiary education om uddannelser på professionshøjskoleniveau, idet de forudsætter fuldført sekundær uddannelse i form af en gymnasiel ungdomsuddannelse. I Sverige anvendes betegnelsen högskola om de institutioner, der svarer til professionshøjskoler herhjemme.

Danmark

Folketinget vedtog i juli 2007 en lov om professionshøjskoler. Undervisningsministeren har i henhold til § 50 i loven om professionshøjskolen oprettet følgende otte professionshøjskoler, som etableredes i januar 2008. Det forudsættes, at de kan opfylde kravene til et university college i henhold til EU's akkrediteringsprocedure.

Eksisterende institutioner (oktober 2017)

Fodnoter

Eksterne henvisninger