Retskrivningsreformen i 1948

Temaet for Retskrivningsreformen i 1948 er ekstremt relevant i nutidens samfund, da det i høj grad påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på folks følelsesmæssige sundhed, vækker Retskrivningsreformen i 1948 bred interesse og sætter gang i konstant debat. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige aspekter relateret til Retskrivningsreformen i 1948, analysere dets oprindelse, udvikling og mulige løsninger for at løse de udfordringer, det udgør. Gennem en tværfaglig tilgang søger vi at tilbyde en omfattende vision om Retskrivningsreformen i 1948 og dens indvirkning på vores nuværende virkelighed med det formål at opmuntre til kritisk og konstruktiv refleksion over dette emne.

Retskrivningsreformen i 1948 var en gennemgribende reform af retskrivningsreglerne for dansk. Den blev vedtaget d. 22. marts 1948, hvorefter den trådte i kraft d. 1. april 1948 under navnet Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Initiativtageren var undervisningsminister Hartvig Frisch.

Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem paragraffer, hvoraf de faglige var:

  1. Navneord (substantiver) blev ændret sådan, at alle egennavne (proprier) skulle have stort begyndelsesbogstav, mens alle fællesnavne (appellativer) skulle have lille begyndelsesbogstav.
  2. Bolle-å indførtes i alle nordiske ord inkl. egennavne (proprier) bortset fra personnavne.
  3. Mådesudsagnsordene (modalverberne) i datid "kunde, skulde, vilde" blev ændret til "kunne, skulle, ville".

De to øvrige paragraffer handlede henholdsvis om, hvilke årgange i skolesystemet ændringen skulle gælde for, og hvilke læringsmaterialer der skulle trykkes hvornår.

Brugen af lille begyndelsesbogstav for navneord var til dels en reaktion på Besættelsen, siden tyske navneord staves med stort, og man på grund af tyskfjendtlighed valgte at gå væk fra dette. Dog havde navneord med lille begyndelsesbogstav rødder helt tilbage i 1700-tallet, og var blandt andet populær i højskolebevægelsen, der også gik ind for bolle-å. Ændringerne ved mådesudsagnsord blev gennemført, fordi ordene hidtil var stavet forskelligt i datidsform og i infinitiv, og dette skabte en del forvirring. Indtil 1948 var datidsformerne kunde, skulde, vilde og infinitiv kunne, skulle, ville. Efter 1948 er datids- og infinitivformerne ens: kunne, skulle, ville.

Reformen gjaldt fra 1. april 1948, men blev først inkluderet i Retskrivningsordbogen fra 1955.

Se også

Kilder

  1. ^ Reformen, der satte bollen over å’et Morten Mikkelsen 17. marts 2018 på kristeligt-dagblad.dk
  2. ^ Retskrivningsreformen fylder 70 år 22/03 2018 på sproget.dk
  3. ^ Hurtigt overblik over retskrivningsordbøger gennem tiden Dansk Sprognævn, på dsn.dk

Eksterne henvisninger

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.