Rumelien
I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Rumelien, et problem der har vakt interesse og debat i nyere tid. Rumelien og dets implikationer i vores samfund er blevet diskuteret fra forskellige områder, så det er afgørende at behandle dette problem på en udtømmende og objektiv måde. Langs disse linjer vil vi analysere de forskellige aspekter relateret til Rumelien, udforske dens oprindelse, udvikling og konsekvenser i den aktuelle kontekst. Ligeledes vil vi stoppe ved de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Rumelien, og overveje meninger og argumenter fra eksperter på området. I sidste ende er formålet med denne artikel at kaste lys over Rumelien og tilbyde en detaljeret og afbalanceret visning, der giver læseren mulighed for fuldt ud at forstå denne sag og danne deres egen dom over det.
Rumelien (tyrkisk: Rumeli – "Romerlandet") er betegnelsen som fra 1400-tallet kom i brug om den europæiske del af Det Osmanniske Rige, dvs. Balkan. I det 11. og 12. århundrede blev navnet også brugt om Anatolien, da dette var land som tyrkerne havde erobret fra Det Østromerske Rige.
Senere blev navnet mere specifikt brugt om en provins bestående af centrale Albanien og vestlige Makedonien, med Manastir som hovedstad. Efter administrative reformer i 1870'erne ophørte Rumelien med at eksistere som politisk inddeling.
Ved Berlin-traktaten 1878 blev Østrumelien gjort til en autonom provins i Det Osmanniske Rige, men efter en fredelig revolution den 18. september 1885 blev Østrumelien forenet med Bulgarien.
I dag ses betegnelsen Rumeli brugt om den europæiske del af Tyrkiet, dvs. provinserne Edirne, Kirklareli og Tekirdag, og den østlige del af provinsen Istanbul.