Ruslands krajer
I dagens verden er Ruslands krajer blevet et emne af stor relevans og interesse for samfundet som helhed. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på dagligdagen, dets indflydelse på den globale økonomi eller dets rolle i menneskehedens historie, er Ruslands krajer et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag har Ruslands krajer markeret et før og efter i den måde, folk opfatter verden omkring dem. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af Ruslands krajer på forskellige aspekter af livet, og undersøge dets implikationer og relevans i det moderne samfund.
Rusland er opdelt i 85 føderale enheder (субъе́кт(ы), subyekty), af hvilke ni har betegnelsen kraj ("region"). En kraj (russisk: край) er en form for administrativ underinddeling brugt i den russiske føderation og styres af et lokalt parlament (gobernska duma) og en guvernør (gobernator). Det kan sammenlignes med en provins, region, område eller amt. Administrativt er krajer underdelt i rajoner (distrikter).
Geografisk placering
- Altaj kraj
- Kamtjatka kraj
- Khabarovsk kraj
- Krasnodar kraj
- Krasnojarsk kraj
- Perm kraj
- Primorskij kraj
- Stavropol kraj
- Zabajkalskij kraj
Historie og etymologi
Før den moderne russiske føderations blev betegnelsen kraj brugt af Sovjetunionen og af det Russiske Kejserrige før revolutionen.
Den egentlige betydning af ordet "kraj" er som "grænse"/"ende"/"kant" og historisk blev betegnelsen "kraj" brugt som administrationsbetegnelse for de store områder der lå i ydrekanten af det Russiske Kejserrige. Der er kun meget små forskelle på en kraj og den mere udbredte enhed oblast. Etymologisk stammer navnet "Ukraine" fra "U" (ved) + "kraj" (enden).