Selveje
I dagens verden er Selveje et emne, der skaber stor interesse og debat blandt specialister og den brede offentlighed. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag har Selveje fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Gennem forskellige perspektiver og tilgange søger denne artikel at udforske og analysere de forskellige facetter af Selveje, der tilbyder en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå dens betydning og indflydelse på samfundet. Fra dens mest relevante aspekter til dens mulige udfordringer og fremtidige implikationer har denne artikel til formål at tilbyde en komplet og berigende vision af Selveje.
Selveje er en selskabsform, hvor virksomheden har sin egen formue, men ingen ydre ejerkeds. Ofte ledes en selvejende virksomhed af en bestyrelse, som er øverste myndighed, mens den daglige ledelse forestås af en ansat direktion. Bestyrelsen er ofte selvsupplerende, men flere af medlemmerne udpeges ofte af f.eks. virksomhedens medarbejdere eller folkevalgte organer. Selvejende institutioner omfatter bl.a. idrætsforeninger, højskoler, børneinstitutioner og ældrecentre.
En selvejende virksomhed kan både have som formål at være erhvervsdrivende og at være almennyttig. For at få skattefrihed skal den fastsætte nogle mål for uddeling af formuen, der også fordeles efter disse mål, hvis selskabet opløses.
Se også
| Dyrkningssystem |  | |
|---|---|---|
| Besiddelsesforholdet | ||
| Ejendomsenheder | ||
| Bebyggelsesforhold | ||
| Godser | ||
| Afgrøder | ||
| Husdyr | ||
| Redskaber | ||
| Landbrugshistorie | ||
| Dansk landbohistorie |
| |
| Afledte begreber | ||
Se også: | ||