Serkland
I dagens verden er Serkland blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Serkland fået en hidtil uset betydning i vores moderne samfund. Både på det personlige og faglige plan spiller Serkland en afgørende rolle i vores daglige liv og påvirker vores beslutninger, interpersonelle relationer og måde at se verden på. Derfor er det vigtigt at forstå Serkland og dets implikationer grundigt for at kunne navigere i den moderne verden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver relateret til Serkland, for at belyse dette emne, der er så relevant i dag.
Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk. I norrøne kilder som sagaer og runesten er "Serkland" eller "Særkland" navnet på abbasidekalifatet og sandsynligvis flere muslimske nabolande.
På trods af ligheden med "saracen" bliver stednavnet antagelig hentet fra særk ("kappe", "kjole") og land; det refererer til indbyggernes klæder. Det kan også være beslægtet med Sarkel, en by i khazarerriget.
En af Ingvarstenene, Gripsholmstenen, opstillet ca. 1040 ved Gripsholm, mindes en væring, Ingvar, der døde under et fejlslået plyndringstogt i Serkland. De øvrige runesten, der nævner Serkland, er Sö 131, Sö 279, Sö 281, Tillingestenen (U 785) og sandsynligvis den tabte runesten U 439.
Flere sagaer nævner Serkland: Ynglingesaga, Sörla saga sterka, Sörla þáttr, Sagaen om Sigurd Jorsalfar og Hjálmþés saga ok Ölvis. Det nævnes også af skjalden Þórgils fiskimaðr fra 1000-tallet, og skalden Þórarinn stuttfeldr fra 1100-tallet.
Se også
Referencer
- ^ Magerøy, Hallvard. (2009, 14. februar). Serkland. I Store norske leksikon. Hentet 14. september 2015 fra https://snl.no/Serkland.
- ^ Jesch, Judith. Geography and travels. In : Old Norse-Icelandic literature : a critical guide. Ed. by Carol J. Clover and John Lindow. Toronto ; London : University of Toronto Press in association with the Medieval Academy of America, 2005. (Medieval Academy reprints for teaching ; 42). s. 125. ISBN 0-8020-3823-9.
- ^ "Þórgils fiskimaðr, Nordmand, 11 årh. (AI, 400-1, BI, 369)". Arkiveret fra originalen 8. april 2012. Hentet 20. maj 2017.
- ^ "Þórarinn stuttfeldr, Islandsk skjald, 12. årh. (AI, 489-92, BI, 461-4)". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 20. maj 2017.
Litteratur
- Ture Johnsson Arne. Austr i Karusm och Särklandsnamnet. I Fornvännen 42, s. 290–305. Stockholm 1947.
- Sven B. F. Jansson. Runinskrifter i Sverige. Stockholm 1963
- Carl L. Thunberg. Särkland och dess källmaterial. Gøteborg 2011.
