Skáldskaparmál
I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Skáldskaparmál. Det er et emne, der har skabt stor interesse i det nutidige samfund, vakt debatter, modstridende meninger og endeløse refleksioner. I denne retning foreslår vi at udforske de forskellige facetter, som Skáldskaparmál tilbyder os, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans på mere specifikke områder, har Skáldskaparmál formået at fange opmærksomheden hos et bredt spektrum af befolkningen. Uden tvivl er dette et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener at blive analyseret i dybden for at forstå dets sande omfang.
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Det er udformet som en gennemgang af de mange omskrivninger – kenningar og heiti – som skjaldekvadene er fulde af, med eksempler fra forskellige kvad. Indimellem er fortalt længere historier, heriblandt Thors kamp mod Hrungnir og hans udflugt til jætten Gejrrød.
Især guldet har mange navne, og for at forklare dem må der fortælles en del historier:
Hvorfor kaldes guldet "Sifs hår"? Loke havde klippet alt håret af Sif, og da Thor fandt ud af det, ville han knuse alle knoglerne i Lokes krop, men, sammen med mange andre af gudernes kostbarheder, ved et væddemål, som resulterede i at Loke fik læberne syet sammen.
For at forklare at guldet kaldes "oddergæld", må Snorre fortælle den lange og snørkede historie om Rhinguldet, og for at forklare at det kaldes "Frodes mel", må han gengive Grottesangen – kvadet om den guldgale konge, som kom galt af sted fordi han ikke kunne få nok, og satte Fenja og Menja til kværnen, til de gjorde oprør.