Social positivisme
I dagens verden er Social positivisme et emne med konstant interesse og debat. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indvirkning på det nuværende samfund eller dets betydning for populærkulturen, er Social positivisme et emne, der fortsætter med at tiltrække sig opmærksomhed fra akademikere, videnskabsmænd, entusiaster og mennesker generelt. I årenes løb har Social positivisme udviklet sig, og dets betydning er steget, hvilket genererer endeløs udforskning og forskning i dets mange facetter. I denne artikel vil vi søge at dykke dybere ned i emnet Social positivisme, og udforske dets oprindelse, dets udvikling og dets indvirkning på den moderne verden.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Portræt af Auguste Comte.
Social positivisme (også kaldet klassisk positivisme) – er en skole inden for filosofien. I 1822 formulerede Auguste Comte loven om de tre stadier, som inddeler menneskets erkendelse i tre stadier; det teologisk-fiktive-, det metafysiske-abstrakte- og det positiv-videnskabelige stadium. Heri bliver den positive videnskabelige metode defineret som det ultimative niveau for den menneskelige opfattelse af verden.
De tre stadier af menneskelig erkendelse
Det teologisk-fiktive stadie
I dette stadie opfattes verdens fænomener som resultat af gudernes indgriben. Der stilles ikke spørgsmål ved noget af det, idet alt kan forklares ved reference til en guddom. I den nordiske mytologi var torden eksempelvis skabt af guden Thor, når han slog med sin hammer.
Det metafysisk-abstrakte stadie
Dette stadie opfatter verden som en serie af abstrakte eller metafysiske fænomener. Verden styres altså af skjulte kræfter eller hemmelige love, som ikke kan iagttages af det menneskelige intellekt. Et eksempel på dette er tyngdekraften, som af Newton bare blev opfattet som en skjult og uforståelig kraft, som han kun kunne observere og beskrive uden at dog forstå. Dette har ændret sig i moderne tid med den partikelfysiske standardmodel.
Det positivistisk-videnskabelige stadie
Dette stadie er det ultimative for det menneskelige intellekt ifølge Auguste Comte, og betegner en tankegang, hvori der gives slip på forestillingen om at kunne forstå meningen med verden og forestillingen om en højere magt, hvorefter der i stedet fokuseres på at forstå verdens mekanismer og forudsige fremtidige hændelser. Comte udtrykker det som “At vide for at forudse med henblik på at kunne.” Den partikelfysiske standardmodel fra forrige sektion er et godt eksempel på denne ændring.
Referencer
- ^ Keld B. Jessen (redaktion), Dietrich Harbsmeier med flere, Filosofi. Fra antikken til vor tid, ISBN 87-7783-789-4