Sophus Claussen

I dagens verden er Sophus Claussen fortsat et emne af stor interesse og debat. Betydningen af ​​Sophus Claussen er blevet anerkendt gennem historien, og dens indvirkning afspejles på alle områder af livet. Siden Sophus Claussen har det været et emne af stor interesse for samfundet generelt, og det har skabt diskussioner og refleksioner på forskellige områder. Uanset om det er på et personligt, socialt, politisk eller økonomisk plan, er Sophus Claussen fortsat et relevant emne, der inviterer os til at reflektere og analysere dets indflydelse på vores daglige liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Sophus Claussen, med det formål bedre at forstå dets omfang og indflydelse på nutidens samfund.

Sophus Claussen
Dansk litteratur

Personlig information
Født 12. september 1865 Rediger på Wikidata
Langeland, Danmark Rediger på Wikidata
Død 11. april 1931 (65 år) Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Gentofte Kirkegård Rediger på Wikidata
Bopæl Horsens Rediger på Wikidata
Far Rasmus Claussen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forfatter, digter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sophus Niels Christen Claussen (født 12. september 1865 i Helletofte på Langeland, død 11. april 1931 i Gentofte) var en dansk forfatter, søn af politikeren Rasmus Claussen og Hanne Sophie f. Henriksen.

Liv og gerning

Han blev student i 1884 og udgav i studenterårene (1887) sin første digtsamling "Naturbørn", der vakte opsigt ved sin forsorne manierisme og en frisk og kåd erotik, der pegede i retning ad Emil Aarestrup. Claussen, der derefter i en række år var knyttet til provinspressen, fik dog først et virkeligt litterært navn ved to nydelige, halvt symbolske, halvt virkelighedsfarvede købstadidyller, "Unge Bander" (1894) og "Kitty" (1895), som med deres blanding af prosa og poesi, af skælmeri og ynde virker meget indtagende (navnlig introduktionen til "Unge Bander": "Frøken Regnvejr", vel det betydeligste, Claussen har skrevet ). Sine skildringer fra de danske ølande har han senere fortsat i "Pilefløjter" (1899) og "Mellem to Kyster" (1900). Nok så ejendommelige og i hele anlægget originale er hans små rejsebøger "Valfart" og "Antonius i Paris" (begge 1896), der ved deres poesifulde småpludren er noget for sig. Claussen har endvidere skrevet et skuespil, "Arbejdersken".

En række år tog han ophold i Paris og udsendte herfra kun nogle mindre betydelige småbøger ("Trefoden" , "Djævlerier" , ´"Eroter og Fauner" ). Efter sin hjemkomst udgav han i 1912 en omfangsrig og karakteristisk samling "Danske Vers", der i eminent grad giver det lunefulde og ligesom søgt tilfældige i hans produktion.

Blandt senere arbejder kan især fremhæves "Heroica" (1925), "Foraarstaler" (1927) som særlig karakteristisk for Claussens poetiske habitus. Samlede værker foreligger i 9 bind.

Han og Johannes Jørgensen var med til at skrive tidsskriftet Taarnet for den danske Symbolisme. Han slog til sin store fortrydelse aldrig igennem. Anerkendelsen kom først i Heretica-kredsen og hos Karen Blixen.

Claussen havde en tæt forbindelse til maleren Albert Gottschalk.

Claussen er begravet på Gentofte Kirkegård.

Hæder

Hans Ekbatana fra 1896 er optaget i Danmarks kulturkanon.

Udvalgt bibliografi

Noter

  1. ^ a b c Salmonsen (1916), s. 54
  2. ^ Salmonsen (1930), s. 213

Litteratur

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
ForfatterSpire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot