Spektroskopi
I dagens verden er Spektroskopi et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af individer og sektorer af samfundet. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på økonomien, sundheden, politik eller kultur, er Spektroskopi blevet et omdrejningspunkt for diskussion og debat verden over. Gennem historien har Spektroskopi udløst endeløs forskning, teknologiske fremskridt og væsentlige ændringer i den måde, vi opfatter og nærmer os dette emne på. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Spektroskopi og reflektere over dens rolle i nutidens samfund.
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra. Ved et spektrum fra atomer, molekyler, stjerner forstås almindeligvis fordeling af intensitet som funktion af energien i de udsendte partikler (f.eks. elektroner eller fotoner). Apparatet som benyttes til at måle spektre kaldes et spektrometer.
Der findes flere forskellige former for spektroskopi, bl.a. infrarød spektroskopi (IR), massespektrometri (MS) og NMR. Infrarød er god til at fortælle, hvilke funktionelle grupper stoffet indeholder. Ud fra MS kan man bl.a. se halogener, samt hvor stort stoffet er, ved at finde molvægten. Der findes flere forskellige former for NMR, bl.a. H og C. Disse fortæller, hvor mange forskellige H- og C-atomer der er i stoffet.
I astronomi anvender man eksempelvis spektroskopi til at bestemme grundstofsammensætningen i en stjerne ved at analysere spektret af dens lys. Stjernernes forskellige spektre opdeles i spektralklasser.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |