Spættefugle

I Spættefugles artikel nedenfor vil vi udforske en bred vifte af emner og perspektiver relateret til dette emne. Fra dets indvirkning på samfundet, til dets historiske oprindelse, gennem dets nuværende og fremtidige implikationer, vil vi udførligt behandle alle relevante aspekter relateret til Spættefugle. Gennem en dyb og stringent analyse sigter vi mod at kaste lys over dette emne og give læseren en komplet og nuanceret vision, der giver dem mulighed for at forstå dets kompleksitet og relevans i den aktuelle kontekst. Uanset din specifikke interesse for Spættefugle, er vi sikre på, at du vil finde værdifuld information og indsigt i din forståelse af emnet i denne artikel.

Spættefugle
Sortspætte med unger
Sortspætte med unger
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Piciformes
Meyer & Wolf, 1810
Hjælp til læsning af taksobokse

Spættefugle (latin: Piciformes) er en orden af fugle. Spættefugleordenen omfatter 9 familier med omkring 67 slægter, der i alt indeholder cirka 441 arter.

Ordenens arter er trælevende. Alle arter har fødder med to fremadrettede og to bagudrettede tæer. Dette gør dem særligt velegnede til at klatre i træer. Alle spættefugles reder placeres i hulheder, ofte træhuller, som arterne i mange tilfælde selv udhugger. Fælles for ordenens medlemmer er desuden ligheder i kraniets og brystbenets udformning samt at ungerne næsten altid klækkes nøgne og blinde. Dun mangler fuldstændigt hos både unger og voksne fugle. Alle arter har 10 håndsvingfjer og 10-12(13) armsvingfjer.

Klassifikation

Jacamarer og dovenfugle er nærmere beslægtet med hinanden end med resten af spættefuglene. De placeres derfor nogle gange i deres egen orden Galbuliformes. Spætter og honninggøge er søstergruppe til resten af spættefuglene (tukaner og skægfugle), der nogle gange samles i en enkelt stor familie.

Noter

  1. ^ Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 9. ISBN 87-423-0076-2.
  2. ^ Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 2, side 459. Branner og Korch, København, 1960'erne.
  3. ^ John H. Boyd. "Taxonomy in Flux". Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret fra originalen 2013-10-21. Hentet 2014-01-02.

Kilder


Wikimedia Commons har medier relateret til: