I denne artikel vil vi udforske Statskup og alt, hvad der følger med det. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Statskup været et emne af interesse og debat på forskellige områder. Gennem historien har Statskup spillet en afgørende rolle i dannelsen af kulturer, udviklingen af teknologier og udviklingen af ideologier. Vi vil dykke ned i dens betydning, dens relevans i dag, og hvordan den har præget historiens gang. Gennem detaljeret analyse og dyb indsigt vil vi opdage vigtigheden af Statskup og dens indflydelse i nutidens verden.
Et statskup (coup d'état, paladsrevolution, kup) er en magtovertagelse, hvor oprøret udspringer blandt systemets egen magtelite. Står militæret bag kuppet, anvendes ofte betegnelsen militærkup.
Et statskup karakteriseres ved at det oftest gennemføres af en lille gruppe, som kun udskifter de øverste politiske ledere. Derved adskiller det sig fra en revolution, som normalt realiseres af en større gruppe, der gennemfører en mere gennemgribende statsomvæltning, der ændrer det politiske system radikalt.
Det er af nogle debattører hævdet, at Den danske påskekrise i 1920 udgjorde et statskup. Under påskekrisen blev den Radikale regering, der var støttet af Socialdemokratiet afsat af kong Christian X, der i stedet indsatte en regering ledet af Otto Liebe, der imidlertid kort efter af kongen efter pres blev erstattet af en upolitisk regering, der skulle forestå afholdelsen af et Folketingsvalg.