Statsrevisorerne

I denne artikel vil vi udforske emnet Statsrevisorerne fra et bredt og tværfagligt perspektiv. Statsrevisorerne er et emne, der har vakt interesse og debat på forskellige områder af samfundet, lige fra politik til populærkultur. Gennem historien har Statsrevisorerne spillet en afgørende rolle i at forme vores sociale, økonomiske og kulturelle virkelighed. Gennem denne analyse vil vi søge at forstå kompleksiteten og dimensionerne af Statsrevisorerne, samt dens indflydelse på vores liv. Fra dens oprindelse til dens nuværende relevans vil denne artikel dykke ned i de forskellige facetter af Statsrevisorerne, og hvordan den har formet den verden, vi lever i.

Ikke at forveksle med Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne gennemgår statens regnskaber. Statsrevisorerne overvåger, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så fornuftigt og effektivt som muligt. Statsrevisorerne peger på god og mindre god praksis i den offentlige forvaltning. Statsrevisorerne kan også vurdere, om ministre har givet Folketinget og dets stående udvalg fyldestgørende oplysninger. Som det hedder i Grundlovens § 47, stk. 2, har Statsrevisorerne til opgave at gennemgå det årlige statsregnskab og påse, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt . Statsrevisorerne bistås af Rigsrevisionen, som udfører revisionsarbejdet.

Hvert år afgiver Statsrevisorerne en Endelig betænkning over statsregnskabet, hvormed de indstiller til Folketinget, om statsregnskabet kan godkendes og følger op på uafsluttede revisionssager. Desuden indeholder betænkningen ministrenes redegørelser til de enkelte revisionsberetninger, kommentarer fra Rigsrevisionen og eventuelt Statsrevisorernes bemærkninger til de enkelte sager.

Statsrevisorerne afgiver 20-30 beretninger om året til Folketinget som led i den parlamentariske kontrol af regeringsførelsen. En beretning består af Rigsrevisionens undersøgelse og Statsrevisorernes bemærkning, som er den politiske stillingtagen til undersøgelsens resultater. Statsrevisorernes arbejdsform er kollegial og baseret på et konsensusprincip, dvs. at de tilstræber på tværs af partiforskelle at være enige om deres bemærkninger. Statsrevisorerne er de eneste, der kan bede Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse (ud over at rigsrevisionen selv kan tage initiativ).

Nuværende statsrevisorer

Statsrevisorerne udpeges af Folketinget. For at kunne blive statsrevisor er det et krav, at man er habil og valgbar til Folketinget, men man behøver ikke være medlem af Folketinget.

Folketinget har for den perioden 1. oktober 2022 - 30. september 2026 valgt følgende statsrevisorer:

Statsrevisorernes Sekretariat ledes af sekretariatschef Michala Krakauer pr. 1. december 2023.

Noter

  1. ^ Grundloven, § 47
  2. ^ Folketingets Hjemmeside. Hentet 15. april 2018.
  3. ^ De 6 statsrevisorer, Folketinget, hentet 29. november 2022

Eksterne henvisninger

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot