Svingel
Denne artikel behandler emnet Svingel, som har skabt stor interesse på forskellige områder. Svingel har fanget opmærksomheden hos eksperter, entusiaster og den brede offentlighed, hvilket gør det relevant at analysere og dykke ned i dette emne. Gennem historien har Svingel spillet en fremtrædende rolle i forskellige sammenhænge, og har haft indflydelse på sociale, kulturelle, politiske, økonomiske aspekter, bl.a. Derfor er det bydende nødvendigt at udforske dette emne grundigt for at forstå dets virkning og relevans i dag. Gennem den detaljerede udforskning af Svingel søger vi at give læseren en komplet og opdateret vision af dette emne for at bidrage til berigelse af viden og forståelse af dets betydning.
| Svingel | |
|---|---|
 Regnbuesvingel (Festuca amethystina). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Festuca |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Svingel (Festuca) er en græsslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Det er stauder med en tueformet vækst og smalle, indrullede blade. Blomsterne er samlet i treaksede toppe med 3-mangeblomstrede småaks. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.
| Beskrevne arter |
- Skovsvingel (Festuca altissima)
- Regnbuesvingel (Festuca amethystina)
- Strandsvingel (Festuca arundinacea)
- Bjørnegræs (Festuca gautieri)
- Kæmpesvingel (Festuca gigantea)
- Blå svingel (Festuca glauca)
- Forskelligbladet svingel (Festuca heterophylla)
- Hård tussock (Festuca nova-zelandiae)
- Fåresvingel (Festuca ovina)
- Baltisk svingel (Festuca polesica)
- Engsvingel (Festuca pratensis)
- Rød svingel (Festuca rubra)
- Finbladet svingel (Festuca tenuifolia)
- Bakkesvingel (Festuca trachyphylla)
- Festuca valesiaca
| Andre arter |
|
|
|
|
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
