Syndflod
I denne artikel vil spørgsmålet om Syndflod blive behandlet, som er af største betydning på forskellige områder af samfundet. Syndflod har været genstand for undersøgelse og interesse i mange år, og dets relevans er fortsat gældende i dag. Gennem historien har Syndflod spillet en afgørende rolle i menneskers liv, hvad enten det er på et personligt, professionelt eller akademisk plan. Gennem denne artikel sigter vi mod at uddybe viden og forståelse af Syndflod, udforske dens forskellige facetter og mulige implikationer i det moderne samfund. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at belyse vigtige aspekter relateret til Syndflod, med henblik på at give en samlet og berigende vision for læseren.
En syndflod er en mytisk oversvømmelse, der udsletter store dele af jordens befolkning, som ifølge Det Gamle Testamente er iværksat af Gud for at straffe menneskeheden for dens synder. Udtrykket benyttes også i overført betydning om store oversvømmelser eller store uoverskuelige mængder.
Myter og legender om apokalyptiske oversvømmelser kendes inden for andre kulturer og religioner og er eksempelvis beskrevet i Digtet om Gilgamesh fra Mesopotamien.
Syndfloden i Biblen
Biblens beretning om Syndfloden er beskrevet i Første Mosebog kapitlerne 6-8. Ifølge Biblens beretning fortrød Gud, at han havde skabt menneskene, hvorfor han besluttede at udrydde mennesker og alle dyr ved en oversvømmelse af hele Jorden, så selv de højeste bjerge blev dækket af vand. Noa fandt dog nåde for Gud, og Gud advarede Noa om den forestående oversvømmelse. Gud beordrede Noa til at bygge et skib, en ark, hvori han skulle medtage sin familie og ét par af alle levende væsner. Noa byggede herefter sit skib, og Gud lod det herefter regne i 40 dage. Vandet steg til "femten alen" over "de højeste bjerge", og alle "mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle" udslettedes med undtagelse af dem, der var ombord på Noas ark.
Derefter lod Gud det storme, så vandstanden begyndte at falde, og fem måneder efter regnens begyndelse stødte arken på grund på "Ararats bjerg". Efter nogle uger dukkede de første bjergtoppe op, og Noa sendte først en ravn, senere en due ud for at se, om vandet var sunket. Over et år efter at regnen begyndte, forlod Noa (der på det tidspunkt var 601 år gammel), hans familie og dyrene arken, da jordens overflade var blevet tør.
Efter Syndfloden satte Gud en regnbue på himlen som tegn på sin nye pagt med "alt levende på jorden".
I nyere bibeloversættelser, er ordet "Syndfloden" erstattet med "Den store vandflod".
Andre oversvømmelsesberetninger
Beretninger om en vandflod findes i mange kulturer. Digtet om Gilgamesh beretter en lignende historie, hvor Utanapishtim skal bygge et skib, bjerge bliver oversvømmet, skibet støder på grund på bjerget Nimush og Utanapishtim sender først en due, så en svale og til sidst en ravn.
Videnskabelige forklaringer
Gilgamesh og Biblens syndflodsberetninger kan have rod i faktiske oversvømmelser i Mesopotamien.
Sortehavsteorien
En videnskabelig teori, som særligt er bragt frem af William Ryan og Walter Pitman som forklaring på Syndflodsberetningerne centreres om Sortehavet: Efter sidste istid var Sortehavet og Middelhavet ikke forbundet og vandstanden i Sortehavet betydeligt lavere end i Middelhavet. Omkring 5500 f.Kr. brydes den naturlige dæmning ved Bosporusstrædet (som var en flod der løber ud i Sortehavet). Vand fra Middelhavet flyder ind i Sortehavet gennem hvad der må have været et gigantisk vandfald i området omkring det nuværende Istanbul. Den deraf følgende vandstigning forårsager store oversvømmelser ved Sortehavets bredder, f.eks. hele det Asovske Hav bliver dannet.
Pitman og Ryan er også fremkommet med teorien om, at spredningen af landbruget i det tidlige Europa hænger sammen med at landbrugerne omkring Sortehavet flygtede fra oversvømmelsen.
En svaghed ved Sortehavsteorien er at der er lang tid mellem oversvømmelsen og nedskrivningen. Flere tusinde år. Erindringen skal så have overlevet mange generationers mundtlige overleveringer.
Stigende vandstand efter sidste istid
Med istidens (Weichsel-istiden) afslutning stiger vandstanden i havene. Med vandstandsstigningen bliver nogle byer oversvømmet, f.eks. ved Cambay-bugten i Indien. Disse oversvømmelser kan ikke nødvendigvis henføres til de nedskrevne syndflodshistorier, men istidsoversvømmelserne er rundt regnet dobbelt så gamle som sortehavsoversvømmelsen.
Se også
Kilder
- ^ a b https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=syndflod Opslag "Syndflod" i Den Danske Ordbog]
- ^ Kapitel 6 i 1. Mosebog, Bibelen online
- ^ O. Hammerich (1885), "Om Syndfloden, et Foredrag efter Eduard Suess", Geografisk Tidsskrift, Wikidata Q104717509
- ^ The Epic of Gilgamesh, Tablet XI, The Story of the Flood – Engelsk oversættelse af den 11. tavle fra digtet om Gilgamesh med dens historie om en syndflod.
- ^ William B. F. Ryan, Walter C. Pitman, Noah's Flood: the new scientific discoveries about the event that chaged history, 1999, ISBN 0-684-81052-2, Paperback version: 2000, ISBN 0-684-85920-3. Oprindelige populærvidenskabelig engelsk-sproget bog med Sortehavsteorien. Se også:
- Peter K.A. Jensen, "Myten om Syndfloden", Aktuel Naturvidenskab, nummer 4, 2005 september.
- ^ John Noble Wilford, "Plumbing Black Sea for Proof of the Deluge" Arkiveret 16. marts 2005 hos Wayback Machine, New York Times, 1999.
- ^ Stephen Oppenheimer (2006). The Origins of the British. Figure 4.1
- ^ Tom Housden (2002-02-19). "Lost city 'could rewrite history'". BBC.
Eksterne henvisninger
| Frugtbare halvmåne |  | |
|---|---|---|
| Det gamle Egypten | ||
| Palæstina | ||
| Fønikien: | ||
| Kreta | ||
| Anatolien | ||
| Mesopotamien | ||
| Den Persiske Bugt | ||
| Persien: | ||
| Indien: | ||
| Kina: | ||
| Relaterede emner: | ||
Se også: Andre indgange til historien | ||
 | Spire Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |