I artiklen, vi præsenterer nedenfor, vil vi dykke ned i emnet Thorkild Bjørnvig, udforske dets forskellige aspekter og dets relevans i dag. Thorkild Bjørnvig er et emne, der har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker, fra akademikere og specialister på området, til personer, der er interesserede i at forstå dets indvirkning på samfundet. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at opklare dens implikationer og tilbyde en omfattende vision, der giver vores læsere mulighed for bedre at forstå dette fænomen. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Thorkild Bjørnvig genereret debatter og kontroverser, der gør det til et emne af stor interesse for forskellige forskningsområder. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Thorkild Bjørnvig!
Thorkild Bjørnvig | |
---|---|
Født |
2. februar 1918 Aarhus, Danmark |
Død |
5. marts 2004 (86 år) Samsø, Danmark |
Ægtefæller |
Grete Damgaard Pedersen (1946-1969), Birgit Bjørnvig (fra 1970) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Katedralskole |
Beskæftigelse | Oversætter, digter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Søren Gyldendal-prisen (1960), Kritikerprisen (1975), Drassows Legat (1995), Æresdoktor ved Lunds Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Thorkild Strange Bjørnvig (2. februar 1918 i Aarhus – 5. marts 2004 på Samsø) var en dansk forfatter og digter.
Bjørnvig, der blev født i Mejlgade i Aarhus, var søn af fabriksinspektør Theodor Frese Pedersen Bjørnvig og hustru Adda Thomine Hammel Jensen.
Han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1938 og tog derefter en mag.art. i sammenlignende litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, med en afhandling om Rainer Maria Rilke (1944). I 1964 blev han dr.phil. samme sted.
Thorkild Bjørnvig blev i 1970 gift med politikeren Birgit Bjørnvig.
En særlig side af Bjørnvigs digteriske arbejde udgøres af hans gendigtninger af fremmedsproget lyrik. Han har lavet gendigtninger i høj kvalitet af to af det tyske sprogs absolut største digtere:
Bjørnvigs lyriske arbejde har gennem hele produktionen været præget af et meget afklaret natursyn, som også mere argumenteret finder udtryk i hans essayistiske produktion. For Bjørnvig var naturen en uomtvistelig realitet uden for mennesket. Virkeligheden er til var titlen på hans litterære essaysamling fra 1973. Naturen ses så at sige som et stående korrektiv til menneskelig udfoldelse. Gennem den sanseåbne ureflekterede oplevelse af den ikke menneskabte natur, berigedes ifølge Bjørnvig mennesket i dets evne til at give og erkende. Natur og landskab skal ikke opsøges som kulisse for eksistentielle overvejelser, men tværtimod mødes med åbent sansende sind, for at en art frigivende befrugtning kan finde sted. Naturen er til som ydre realitet – og i fremmedhedsfølelsen heroverfor er menneskets identitet forankret.
Bjørnvig havde i en årrække et meget nært venskab med forfatterinden Karen Blixen. Fra 1960 var de begge medlemmer af Det Danske Akademi. Bjørnvig var meget engageret i miljøbevægelsen, men havde en fortid som medstifter og medredaktør af litteraturtidsskriftet Heretica 1948-50, og var en af Karen Blixens yndlinge.
Spire |