Udlandsgæld
I denne artikel vil vi udforske og analysere virkningen af Udlandsgæld på vores nuværende samfund. Udlandsgæld er et fascinerende og relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. Gennem historien har Udlandsgæld spillet en afgørende rolle i den måde, vi forstår verden omkring os på, og har haft væsentlig indflydelse på forskellige aspekter af vores dagligdag. Ved hjælp af en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge de forskellige dimensioner af Udlandsgæld og dens betydning inden for områder som videnskab, kultur, politik og teknologi. Gennem kritisk analyse håber vi at tilbyde en omfattende og berigende vision af dette emne og dets indvirkning på det moderne samfund.
Et lands udlandsgæld er forskellen mellem den gæld, som et lands residenter (indbyggere, virksomheder og offentlige institutioner i landet) har overfor udlandet, og residenternes tilsvarende tilgodehavender i forhold til udlandet. Et lands udlandsgæld er dermed lig med minus landets udlandsformue: En negativ udlandsgæld svarer til en positiv udlandsformue.
Udlandsgælden opgøres altså netto som forskellen på to bruttostørrelser, der hver for sig typisk er betydeligt større.
Danmarks udlandsgæld
Danmark opbyggede i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne en betydelig udlandsgæld. Den toppede i 1988, hvor den udgjorde 38 % af BNP. I 2005 blev udlandsgælden vendt til en beskeden udlandsformue. Som følge af kursudsving i de finansielle aktiver og passiver fik landet igen netto-udlandsgæld i 2006-08, men siden 2009 har udlandsgælden atter været negativ.
Kilder
- ^ Vøgg Løwe Nielsen: udlandsgæld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2019.
- ^ Udlandsformuen nåede nyt højdepunkt i 2018. DANMARKS UDLANDSFORMUE, 4. KVARTAL 2018. Publikation fra Danmarks Nationalbank 29. marts 2019.
- ^ Kurt Pedersen og Søren Rich: Danmarks udlandsgæld 1945-2010. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, sidst redigeret 20. juni 2012.
