I dag er Uland et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har Uland været genstand for debat, analyse og udforskning på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, videnskab, underholdning eller populærkultur, har Uland vist sig at være et relevant emne af almen interesse. Med tidens løb er dens indvirkning og relevans øget, hvilket genererer endeløse meninger, forskning og diskussioner, der søger at forstå dens indflydelse på det nutidige samfund. I denne artikel vil vi analysere i dybden vigtigheden og betydningen af Uland, udforske dens forskellige dimensioner og aspekter, der gør det til et emne af interesse for alle.
Uland (sammentrækning af betegnelsen underudviklet land, sidenhen omtolket til udviklingsland) er en betegnelse for et land, der endnu ikke har gennemløbet industrialisering, som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau (især om landene i Afrika, Asien og Latinamerika). Betegnelsen den tredje verden er ofte et synonym for uland.
Det er svært i dag at karakterisere hvilke lande der er ulande og hvilke der ikke er. Størstedelen af landene syd for Sahara betegnes i dag som ulande og det samme gælder for fx Bangladesh. Til trods for dette har mange udviklingslande stor fremgang – bl.a. Kina, som har en af de hurtigst voksende økonomier og befolkningstilvækster, ligesom Polen af IMF anses som et uland.
Der findes en lang række mål for et lands velstand, fx BNP pr. indbygger, men det kan dække over store indkomstforskelle.
Et andet mål er FN's HDI (Human Development Index) som bygger på middellevetid, BNP, uddannelsesniveau mv.