I denne artikel vil vi udforske virkningen af Vänsterpartiet på forskellige områder af dagligdagen. Fra sin indflydelse på teknologi til sin rolle i samfundet er Vänsterpartiet blevet et emne med stigende relevans i den moderne verden. Gennem en dybdegående analyse vil vi undersøge, hvordan Vänsterpartiet har formet den måde, vi interagerer med verden omkring os på, samt hvilke implikationer det har for fremtiden. Fra sin oprindelse til sin tilstedeværelse i dag søger denne artikel at kaste lys over den afgørende rolle, Vänsterpartiet spiller i vores daglige liv, og hvordan dens indflydelse vil fortsætte med at forme vores nutid og fremtid.
Venstrepartiet Vänsterpartiet | |
---|---|
Politisk ordfører | Nooshi Dadgostar |
Grundlagt | 1917 |
Politisk ideologi | Socialisme, feminisme |
Politisk placering | Venstreorienteret |
Partibogstav | V |
Vänsterpartiet, forkortet (v), er et svensk politisk parti, grundlagt 1917 af en udbrydergruppe fra Socialdemokraterna.
Partiet har haft fire navne: Sveriges Socialdemokratiska Vänsterparti (1917-1921), Sveriges Kommunistiska Parti (1921-1967), Vänsterpartiet Kommunisterna (1967-1990) og det nuværende Vänsterpartiet siden 1990. Partiet var i perioden 1921-1991 et kommunistisk parti, men beskriver sig i sit nuværende partiprogram som et socialistisk, feministisk og miljøtænkende parti.
Ved det Riksdagsvalget 2006 gik partiet tilbage med 8 mandater i forhold til valget i 2002. Partiet blev Sveriges sjettestørste parti med 5,85% af stemmerne. I Europaparlamentet indgår partiet Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre, og det er medlem af Nordic Green Left Alliance.
Som øvrige socialistiske partier er Vänsterpartiet imod privatiseringer, ligesom partiet går ind for øgede offentlige udgifter til velfærdsydelser. Partiet er desuden imod Sveriges medlemskab af EU. I perioden fra 1998 til 2006 udgjorde Vänsterpartiet det parlamentariske grundlag for Göran Perssons socialdemokratiske mindretalsregering, ligesom Vänsterpartiet i mange svenske kommuner støtter en socialdemokratisk borgmester.
Siden 2020 har Nooshi Dadgostar været leder af partiet.
Valgår | Stemmer | % | Mandater | +/– | Regering |
---|---|---|---|---|---|
1924 | 63,301 | 3.6 (#6) | 4 / 230 |
3 | i opposition |
1928 | 151,567 | 6.4 (#5) | 8 / 230 |
4 | i opposition |
1932 | 74,245 | 3.0 (#6) | 2 / 230 |
6 | i opposition |
1936 | 96,519 | 3.3 (#6) | 5 / 230 |
3 | i opposition |
1940 | 101,424 | 3.5 (#5) | 3 / 230 |
2 | i opposition |
1944 | 318,466 | 10.3 (#5) | 15 / 230 |
12 | i opposition |
1948 | 244,826 | 6.3 (#5) | 8 / 230 |
7 | i opposition |
1952 | 164,194 | 4.3 (#5) | 6 / 230 |
3 | i opposition |
1956 | 194,016 | 5.0 (#5) | 6 / 231 |
1 | i opposition |
1958 | 129,319 | 3.4 (#5) | 5 / 231 |
1 | i opposition |
1960 | 190,560 | 4.5 (#5) | 5 / 232 |
0 | i opposition |
1964 | 221,746 | 5.2 (#5) | 8 / 233 |
3 | i opposition |
1968 | 145,172 | 3.0 (#5) | 3 / 233 |
5 | i opposition |
1970 | 236,659 | 4.8 (#5) | 17 / 350 |
14 | i opposition |
1973 | 274,929 | 5.3 (#5) | 19 / 350 |
2 | i opposition |
1976 | 258,432 | 4.8 (#5) | 17 / 349 |
2 | i opposition |
1979 | 305,420 | 5.6 (#5) | 20 / 349 |
3 | i opposition |
1982 | 308,899 | 5.6 (#5) | 20 / 349 |
0 | i opposition |
1985 | 298,419 | 5.4 (#5) | 19 / 349 |
1 | i opposition |
1988 | 314,031 | 5.8 (#5) | 21 / 349 |
2 | i opposition |
1991 | 246,905 | 4.5 (#7) | 16 / 349 |
5 | i opposition |
1994 | 342,988 | 6.2 (#5) | 22 / 349 |
6 | i opposition |
1998 | 631,011 | 12.0 (#3) | 43 / 349 |
21 | i opposition |
2002 | 444,854 | 8.4 (#5) | 30 / 349 |
13 | i opposition |
2006 | 324,722 | 5.9 (#6) | 22 / 349 |
8 | i opposition |
2010 | 334,053 | 5.6 (#7) | 19 / 349 |
3 | i opposition |
2014 | 356,331 | 5.7 (#6) | 21 / 349 |
2 | i opposition |
Valgår | Stemmer | % | Mandater | +/- |
---|---|---|---|---|
1995 | 346,764 | 12.9 (#4) | 3 / 22 |
|
1999 | 400,073 | 15.8 (#3) | 3 / 22 |
0 |
2004 | 321,344 | 12.8 (#4) | 2 / 19 |
1 |
2009 | 179,222 | 5.7 (#6) | 1 / 18 |
1 |
2014 | 234,272 | 6.3 (#7) |
1 / 20 |
0 |