Vaffeljernspolitik
I denne artikel vil vi dykke ned i Vaffeljernspolitiks verden og udforske dens mange facetter og manifestationer. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, har Vaffeljernspolitik fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Gennem denne omfattende analyse vil vi søge at bedre forstå, hvad der gør Vaffeljernspolitik så fascinerende, og hvilken indflydelse det har på vores samfund. Uanset om du er ekspert på emnet eller blot nysgerrig efter at lære mere, vil denne artikel give dig de nødvendige oplysninger til fuldt ud at forstå fænomenet Vaffeljernspolitik. Gør dig klar til at fordybe dig i en opdagelses- og vidensrejse!
Vaffeljernspolitik (nederlandsk: wafelijzerpolitiek, fransk: politique du gaufrier) er en belgisk politisk strategi, der tidligere blev brugt til at fastlægge udgifter til projekter i landets to store regioner, Flandern og Vallonien. I henhold til denne politik blev der for hver franc brugt på et projekt i Vallonien også brugt en franc på et lignende projekt i Flandern og omvendt.
De sociale og sproglige opdelinger mellem Flandern og Vallonien betød, at vaffeljernspolitikkens kompromiser var med til at opretholde den politiske fred. Det var imidlertid dyrt og ineffektivt at matche udgifterne i én region med lige store bevillinger til den anden. Vaffeljernspolitik var en nøgleårsag til den meget store belgiske statsgæld. I 1981 udgjorde den offentlige gæld 130 % af BNP, hvilket var blandt de højeste i Det Europæiske Fællesskab på det tidspunkt.
Vaffeljernspolitik førte også til oprettelsen af flere "grote nutteloze bouwwerken" (store ubrugelige byggearbejder). Et eksempel er broerne i Varsenare, to broer bygget i 1976, som aldrig blev forbundet med en motorvej.
Det nederlandske ord wafelijzerpolitiek oversættes bogstaveligt til "vaffeljernspolitik". Navnet er baseret på ideen om, at vaffeljernet altid efterlader et identisk indtryk på begge sider af de vafler, der bages. Begge sider af jernet er nødvendige for at apparatet kan fungere.
Vaffeljernspolitikken sluttede de facto i 1988 med den tredje statsreform i Belgien. Belgien gik fra en enhedsstat til en føderal stat, hvilket gav hver region større beslutningsmyndighed. Flandern og Vallonien blev ansvarlige for deres egne udgifter, undtagen i forhold, der berører hele staten.
Kilder
- ^ Lambrechts, Toon. "Lost Highway" (PDF). www.flanderstoday.eu. Hentet 1. maj 2020.
- ^ kld. "Wafelijzerpolitiek". standaard.be. Hentet 1. maj 2020.
- ^ La Libre Belgique (13. juni 2003). "La politique du gaufrier". lalibre.be. Hentet 1. maj 2020.
- ^ Van Heffen, Oscar (1999). "Higher education policies and institutional response in Flanders". From the Eye of the Storm. s. 263-293. doi:10.1007/978-94-015-9263-5_12. ISBN 978-90-481-5355-8.
- ^ La Libre Belgique (13. juni 2003). "La politique du gaufrier". lalibre.be. Hentet 1. maj 2020.
- ^ De Wit, Kurt & Heffen, Oscar & Verhoeven. "Government, higher education and the national economy: Case study of Flanders". kuleuven.be. Hentet 1. maj 2020.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Lambrechts, Toon. "Lost Highway" (PDF). www.flanderstoday.eu. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. januar 2021. Hentet 1. maj 2020.
- ^ "Liste de grands travaux inutiles en Belgique". fr.wikipedia.org. Hentet 1. maj 2020.
- ^ Belgian Federal Government (5. juni 2013). "The third and fourth State reforms". belgium.be. Hentet 1. maj 2020.