Vilhelm Tams Jørgensen

Denne artikel vil behandle emnet Vilhelm Tams Jørgensen, som har fået relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på forskellige områder af samfundet. Siden Vilhelm Tams Jørgensen har det udløst debatter og refleksioner inden for så forskellige områder som politik, økonomi, videnskab, kultur og teknologi. Der er ingen tvivl om, at Vilhelm Tams Jørgensen har markeret et før og efter i den måde, vi forholder os til verden omkring os på. Igennem disse sider vil forskellige perspektiver, undersøgelser og forskning blive analyseret, som vil give os mulighed for at uddybe vores forståelse af Vilhelm Tams Jørgensen og dets indflydelse i dag.

Vilhelm Tams Jørgensen
Født 11. marts 1924 Rediger på Wikidata
Død 19. april 1987 (63 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filolog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vilhelm Tams Jørgensen (født 11. marts 1924 i Husum, død 19. april 1987 i Bredsted) var en nordfrisisk filolog og i flere år direktør for Nordfrisisk Institut.

V. Tams Jørgensen var en markant skikkelse i den nordfrisiske bevægelse. Han skrev en række lærebøger på eller til nordfrisisk og var medstifter af Nordfrisisk Institut i Bredsted. Han var stærkt påvirket af Grundtvig og følte sig både som nordfriser og dansk sydslesviger. Efter studierne i Freiburg, Kiel og København, hvor han læste tysk og engelsk, virkede han blandt andet som lektor ved Nordfrisisk Institut og som docent i nordfrisisk ved Flensborg Universitet. Han har endvidere undervist i nordfrisisk (fastlandsmål: Mooring, hans egen dialekt) i aftenskolen (Volkshochschule Husum). I 1971 blev han direktør for instituttet i Bredsted. V. Tams Jørgensen var i 1949 med til at oprette Foreningen af Sydslesvigs Studerende. Grundet sine oplevelser under anden verdenskrig var Tams Jørgensen pacifist.

Allerede i 1955 udgav han den frisisk-tysk-danske ordbog Frasch-Tjüsch-Dånsch Uurdebök. I 1981 fulgte den populære komparative interfrisiske ordbog Snaak Friisk (Tal frisisk) i mooring, fering, sölring, halunder samt tysk, dansk, engelsk og vestfrisisk. Han virkede også som oversætter og oversatte blandt andet ti eventyr af Hans Christian Andersen (Tiin Tääle) samt en af Theodor Storms kendte børnefortællinger (Di latje Hääwelmoon) til nordfrisisk. Tams Jørgensen skrev også teksten til den kendte nordfrisiske biikesang (Se: Pers Awten).

V. Tams Jørgensen var ungdomsven med sydslesvigeren Karin Johannsen-Bojsen og er nævnt flere steder i hendes selvbiografi »Sydslesvigkvinde«. Tams var hans moders frisiske familienavn og Jürgensen hans faders tyske navn. Hans følelser for det frisiske og det danske ses af hans valg at kalde sig Tams Jørgensen. Hans børn gik på Bredsted danske skole.

Referencer

  1. ^ Nekrolog på tysk: Thomas Steensen: Abschied von Tams Jörgensen. In: Nordfriesland Nr. 77/78 (Juni 1987), S. 9-10. https://web.archive.org/web/20181125160912/http://www.nordfriesland-datenbank.de/personen/joergensvtams.html
  2. ^ Levnedsbeskrivelse ved 100-årsdagen: https://www.fla.de/debat/kronikker/68825/den-frisiske-frigorelses-missionaer
  3. ^ Nordfrisisk biike eller biake betyder en båke, et sømærke. Et biikebål (båkebål) ligner et sankthansbål. Der brændes båkebål ved båkefesten 21. februar. https://www.grenzenlos.dk/index.php/da/vaner-og-skikke/ Vaner og skikke. Artikel på grenzenlos.dk, besøgt 16. januar 2022.
  4. ^ »Sydslesvigkvinde« https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27476287

Eksterne henvisninger