I dagens verden er Vægt (fysik) et emne af stor betydning og interesse for et stort antal mennesker. Siden dets fremkomst har Vægt (fysik) fanget opmærksomheden hos millioner af individer rundt om i verden, hvilket har skabt debatter, diskussioner og kontroverser på forskellige områder. Dens indvirkning er blandt andet blevet mærket i samfundet, politik, økonomi, videnskab og kultur. Da Vægt (fysik) fortsætter med at udvikle sig og få relevans på den globale scene, er det vigtigt fuldt ud at analysere og forstå dets indflydelse og de implikationer, det har på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige dimensioner af Vægt (fysik) og dens rolle i nutidens samfund.
Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt. Alligevel er »vægt« (som fysisk størrelse) et flertydigt begreb.
For legemer her på Jorden er der en nogenlunde konstant sammenhæng mellem masse og vægt: Jordens tyngdeacceleration (g) på ca. 9,82 m/s² vil påvirke et legeme med massen 1 kg med en kraft på 9,82 newton (N). Tyngdeaccelerationen kan dog variere alt efter geografisk placering i forhold til ækvator samt den geologiske sammensætning af jordskorpen.
Herunder følger en oversigt over vægten af et legeme på forskellige objekter i vort solsystem, i forhold til vægten på Jorden:
Merkur | 0,378 | |
Venus | 0,907 | |
Jorden | = | 1 |
Månen | 0,166 | |
Mars | 0,377 | |
Jupiter | 2,364 | |
Saturn | 1,064 | |
Uranus | 0,889 | |
Neptun | 1,125 | |
Pluto | 0,067 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |