Wienerkredsen

I dagens verden er Wienerkredsen et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af individer og sektorer af samfundet. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på økonomien, sundheden, politik eller kultur, er Wienerkredsen blevet et omdrejningspunkt for diskussion og debat verden over. Gennem historien har Wienerkredsen udløst endeløs forskning, teknologiske fremskridt og væsentlige ændringer i den måde, vi opfatter og nærmer os dette emne på. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Wienerkredsen og reflektere over dens rolle i nutidens samfund.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Wienerkredsen var en sammenslutning af videnskabsmænd og filosoffer i Wien, som udformede den logiske positivisme (også nypositivisme eller logisk empirisme). Fremtrædende medlemmer var Moritz Schlick (grundlægger), Rudolf Carnap, Kurt Gödel og Otto Neurath. Kredsen var aktiv i 1920'erne og 30'erne, selv om de ikke trådte frem offentligt før 1929.

Wienerkredsen udgav fra 1930 tidsskriftet Erkenntnis, "erkendelse". Nazismens antiintellektuelle holdning førte til at den spredtes til mange lande, først og fremmest dog USA og Storbritannien.

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.