I dag er Øsel et emne, der skaber stor interesse og polemik i samfundet. Fra forskellige perspektiver kan der findes forskellige argumenter for og imod Øsel, hvilket har ført til omfattende debat på forskellige områder. Hvad enten det er på et personligt, politisk, socialt eller økonomisk plan, har Øsel formået at positionere sig selv som et relevant emne, der fortjener at blive analyseret i dybden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Øsel, fra dets oprindelse og udvikling til dets mulige implikationer i fremtiden.
Øsel (Saaremaa) | |
---|---|
Byvåben | |
Geografi | |
Koordinater | 58°24′N 22°31′Ø / 58.400°N 22.517°ØKoordinater: 58°24′N 22°31′Ø / 58.400°N 22.517°Ø |
Areal | 2.922 km² |
Højeste punkt | Viidu Raunamägi (54 m ) |
Administration | |
Land | Estland |
Saare maakond | |
Demografi | |
Folketal | 32.363 (2020) |
Befolkningstæthed | 11/km² |
Øsel (estisk: Saaremaa, svensk: Ösel) er med sine 2.710 km² den største estiske ø. Hele amtet har 31.292 indbyggere (31. december 2021), heraf øen Øsel 29.557 (31. december 2021), og ligger i Østersøen, syd for øen Dagø. Øen har et fladt åbent landskab med de for øen typiske enebærbuske. Amtet er inddelt i tre landkommuner, hvoraf øerne Saaremaa og Muhu i nord og Ruhnu mod syd hver udgør en.
Kuressaare er øens største by. Her ligger en af de bedst bevarede bispeborge i de baltiske lande. Borgen blev påbegyndt i 1200-tallet af Den Tyske Orden.
Der er fra øen Muhu, der er forbundet til Øsel med en dæmning, færgeforbindelse til fastlandet. Der eksisterer planer for en bro til fastlandet, men hvornår disse realiseres, er uvist.
Arkæologiske fund viser, at Øsel har været beboet i mindst 5.000 år. I de gamle norrøne sagaer blev øen kaldt Eysýsla (~ ø-syssel eller ø-provins), det nutidige nordiske navn Øsel udspringer af dette, og øens estiske navn har samme betydning. Øsel lå på en af vikingetidens centrale færdselsruter. Inderst i Riga-bugten ligger Dvinas munding, den ene af to mulige indfaldsporte for skandinaviske vikinger til Rusland og Østeuropa. Via Dvina kunne man ad forskellige ruter nå frem til Dnepr ved Gnezdovo. Sagaerne fortæller om flere sammenstød mellem indbyggerne på Øsel og vikingerne.