I denne artikel skal vi dykke ned i Østpartnerskab, et emne der har været genstand for interesse og debat i lang tid. Østpartnerskab er et emne, der har fanget opmærksomheden hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed, hvilket har genereret en række modstridende meninger og forskellige holdninger. Gennem årene har Østpartnerskab været genstand for undersøgelser inden for forskellige vidensområder, hvilket har beriget debatten omkring dette emne. I denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over Østpartnerskab ved at udforske dens forskellige dimensioner og perspektiver for at opnå en dybere forståelse af dens betydning og relevans i dag.
Østpartnerskabet er en associeringsaftale, som EU har indgået med de seks tidligere sovjetrepublikker Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova, Ukraine og Hviderusland.
Associeringsaftalen blev indgået den 7. maj 2009 i Prag. Planen om partnerskabsaftalen blev oprindeligt iværksat af Polen og fremlagt for de øvrige EU-lande i samarbejde med Sverige. Partnerskabet blev ved indgåelsen kritiseret af Rusland.
I 2014 indgik EU udbyggede associeringsaftaler med tre af landene i Østparnerskabet, nemlig Georgien, Moldova og Ukraine; de nye associeringsaftaler giver de tre lande bedre adgang til EU's Indre Marked igennem såkaldte "Uddybede og omfattende Frihandelsområder" (engelsk: Deep and Comprehensive Free Trade Areas, DCFTA). Ved en folkeafstemning i Nederlandene den 6. april 2016 stemte 61 % imod aftalen med Ukraine, og det er derfor uklart, om og hvorfor aftalen kan ratificeres.