Østre Borgerdyd Gymnasium blev oprettet 1. maj 1787 af en gruppe borgere København, Selskabet for Borgerdyd. Dengang under navnet Borgerdydskole, med lokaler i Købmagergade og Pilestræde. Allerede året efter deltes skolen ved en flytning i to, dog begge efter samme principper. Hovedskolen fik bolig på Nørregade og den mindre i Laksegade, begge under samme direktion og i økonomisk forbindelse. Men i 1795 flyttedes filialen til Christianshavn, Borgerdydskolen på Christianshavn (i dag Københavns åbne Gymnasium), og lidt efter hørte forbindelsen op, og hver fik sin direktion.
Skolen er et godt eksempel på oplysningstiden, og dens ideologi om fornuften – den evne mennesket kan anvende til at forstå verden og forbedre sin egen situation. Da forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard blev student fra skolen i 1830, lå den i Klareboderne. I 1884 blev skolen flyttet uden for voldene og ind i den nuværende bygning i Stockholmsgade. I 1919 overtog staten driften af skolen, og den skiftede navn til Østre Borgerdydskole. I 1986 kom skolen, som alle andre gymnasier, til at høre under amterne. I begyndelsen af år 2000 fik skolen igen ændret navn; nu til Østre Borgerdyd Gymnasium. I 2010 sammenlagdes skolen med Metropolitanskolen under navnet Gefion Gymnasium.
Tidslinje
- 1787 oprettet
- 1788 får egen bygning i Nørregade
- 1807 ved Københavns bombardement gik skolen i brand og flyttede derefter til forskellige midlertidige lokaler
- Ingen dimitteres 1848-54 og 1856-57
- 1855 flytter til Bredgade 32
- 1884 flytter til daværende Østerbro Allé, nu Stockholmsgade
- 1903 sammensluttes med Østerbros Latin- og Realskole
- 1919 overtages af staten 1. august (lov af 20. marts 1918) under navnet Østre Borgerdydskole, underskolen udskilles og får 1923 navnet Rosenvangskolen
- 1945 skolebygningen i Stockholmsgade beslaglægges i årets begyndelse af den tyske besættelsesmagt som behøver plads til indkvartering af flygtninge fra Tyskland. Skolen må nu tage til takke med at benytte andre skolers lokaler om eftermiddagen[kilde mangler]. Først i 1946 kan man vende tilbage til Stockholmsgade
- 1986 overtages af Københavns Kommune den 1. januar
- Nedlagt som selvstændig skole men indgået i Gefion Gymnasium
Vejnavnet Borgerdydsvej (Buresø, 3550 Slangerup), skal erindre om at Østre Borgerdydskole gennem flere årtier i 1900-tallets midte dér på stedet drev en lejrskole[kilde mangler]. En elev som gennemgik mellem- og gymnasieskolen fik 4 gange den specielle oplevelse som et to ugers lejrskoleophold var. Den ret primitive bygning er – bortset fra navnet – forsvundet.
Kendte studenter
År |
Navne
|
1801
|
Carl Johan Heise, Frederik Sporon
|
1802
|
Jens Møller
|
1803
|
Simon Meisling, Frederik Christian Petersen
|
1811
|
Johan Christian Riise
|
1812
|
Ludvig Bødtcher
|
1814
|
Peter Johannes Spang
|
1815
|
Bonaparte Borgen, Hans Ernst Krøyer, Frederik Lange
|
1816
|
N.L. Høyen
|
1818
|
Wilhelm Rothe
|
1819
|
V.A. Borgen
|
1820
|
E.F.C. Bojesen, Adolph Drewsen, C.E. Scharling
|
1822
|
Cosmus Bornemann, Fritz Feddersen, J.P.E. Hartmann, P.C. Kierkegaard, Carl Liebenberg
|
1823
|
C.E. Bardenfleth
|
1824
|
Arnold Andreas Bull Ahrensen, Christian Erhard Bagger, Lorents Lorck
|
1825
|
Carl Joachim Hambro, Carl Levy
|
1826
|
Otto Jørgensen
|
1827
|
Rudolph Bielke, Frederik Nielsen
|
1829
|
Hans Peter Holst
|
1830
|
Søren Kierkegaard
|
1831
|
A.C.P. Linde
|
1832
|
Edvard Bech, Adolph Hannover, Jean André Frédéric de Dompierre de Jonquières, C.V. Rimestad
|
1833
|
Theodor Hasle, G.S. Jørgensen, Carl Berendt Lorck, Kristian Frederik Læssøe, Carl Mar. Møller
|
1834
|
Christian Frederik Schwartzkopf
|
1835
|
Emil Christiani
|
1836
|
S.H. Bagge, Godefroi Chrétien de Dompierre de Jonquières
|
1839
|
Otto Herman Delbanco
|
1841
|
Hans Haagen Nyegaard
|
1848
|
Christian Richardt
|
1858
|
Frederik Wagner
|
1864
|
William Bloch, Carl Wagner
|
1866
|
Oscar Thorvald Bloch, Nicolaj Bøgh, Charles Gandrup, Albert Schack
|
1868
|
P.A. Alberti, Vilhelm Bardenfleth
|
1880
|
Alexander Owen
|
1882
|
Adolf Langsted, Viggo Moltke
|
1885
|
Johan Keller
|
1887
|
August Mentz (også lærer ved skolen 1889-99)
|
1888
|
S. Nygård (1869-1964), Eduard Geismar (1871-1939)
|
1889
|
Vilhelm Thaning, Valdemar Poulsen
|
1890
|
Valdemar Holbøll
|
1892
|
Kai Glahn
|
1893
|
Svend Leopold, Otto Rung
|
1897
|
Gunnar Aage Hagemann
|
1898
|
Christian D.O. Lunn
|
1899
|
Poul Tuxen
|
1902
|
Emilius Bangert
|
1903
|
Aage Berntsen, Henning Meyer
|
1905
|
Max Lobedanz, Leif Rovsing
|
1906
|
Carl Bang
|
1907
|
Poul H. Bentzen
|
1909
|
Poul Friderichsen, Thomas Havning
|
1915
|
Svend Aage Andersen, Johan Exner, Hans H. Fussing
|
1918
|
Sigurd Gjersøe, Tavs Neiiendam, Henry Stjernqvist
|
1919
|
Gunnar Sparring-Petersen
|
1923
|
Jørgen Helweg-Larsen
|
1925
|
Henrik V. Ringsted
|
1926
|
Wriborg Jønson
|
1927
|
Hermann Zobel
|
1928
|
Erik Strøby, Poul Vissing
|
1930
|
Henrik Rømeling
|
1931
|
Jørgen Jersild
|
1935
|
Henning Anthon, Bredo L. Grandjean, Mogens Rosenløv
|
1937
|
Mogens Boertmann
|
1939
|
Martin Volodja Johansen, Bendt Rothe
|
1941
|
Erik Moltke
|
1943
|
Svend Andersen
|
1944
|
Jørgen Sonne
|
1945?
|
Jørgen Jespersen, Hans L. Martensen, Hans Edvard Teglers
|
1951
|
Leif Hasle
|
1957
|
Bjørn Elmquist, Hannemarie Ragn Jensen, Lisbet Foss (f. Hallingskov)
|
1958
|
Mogens Herman Hansen
|
1960
|
Keld Zeruneith, Kasper Rostrup, Peter Borgwardt
|
1964
|
Jørgen de Mylius
|
1965
|
Bo von Eyben
|
1975
|
Peter Asmussen, Niels-Henrik von Holstein-Rathlou
|
1978
|
Joakim Garff
|
1986
|
Martin Bigum
|
1996
|
Kristian Bang Foss
|
1992
|
Nikolaj Arcel
|
2004
|
Anders Bilfeldt, Markus Harboe Olsen
|
Ledelse
Se også
Borgerdydskolerne
Eksterne henvisninger
Koordinater: 55°41′34.7″N 12°35′2.7″Ø / 55.692972°N 12.584083°Ø / 55.692972; 12.584083