I denne artikel vil vi tale om 1. division i ishockey 1976-77, et yderst relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans. 1. division i ishockey 1976-77 dækker en bred vifte af aspekter lige fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på det professionelle felt. Gennem årene har 1. division i ishockey 1976-77 udløst intens debat, der har ført til større forståelse og udforskning af dens implikationer. I denne artikel vil vi analysere i dybden relevansen og virkningen af 1. division i ishockey 1976-77, samt de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne.
1. division i ishockey | |
---|---|
Sæson | 1976-77 |
Sæson nr. | 17 |
Mester | Herning IK (2. DM-titel) |
Andenplads | Gladsaxe SF |
Tredjeplads | AaB |
Nedrykkere |
Hvidovre IK og HIK (efter kvalifikationsspil) |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 120 |
Totalt antal mål | 1.051 (8,76 pr. kamp) |
Topscorer |
Frits Nielsen, AaB 73 point (38 mål + 35 assists) |
Årets spiller | Per Holten Møller, Rungsted IK |
1. division i ishockey | |
1. division i ishockey 1976-77 var den 17. sæson i 1. division i ishockey, og det var samtidig turneringen om det 20. DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Dansk Ishockey Union, og de 10 deltagende hold spillede først en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 18 kampe til hvert hold. Derefter spillede de seks bedste hold yderligere en dobbeltturnering om mesterskabet, mens de fire lavest placerede fortsatte i kvalifikationsspillet sammen med de to bedste hold fra 2. division. I kvalifikationsspillet spillede holdene om blot to ledige pladser i den efterfølgende sæson af 1. division, fordi antallet af hold i rækken blev reduceret fra 10 til 8.
Mesterskabet blev vundet af Herning IK, som dermed vandt DM-titlen for anden gang. Midtjyderne vandt både grundspillet og slutspillet, og mesterskabet blev sikret i sidste spillerunde, hvor holdet besejrede de forsvarende mestre fra KSF med 4-3 foran 3.500 tilskuere. Sølvmedaljerne blev vundet af Gladsaxe Skøjteløberforening, mens AaB måtte nøjes med bronzemedaljerne.
De ti deltagende hold spillede først et grundspil bestående af en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 18 kampe til hvert hold. Herefter spillede de seks bedst placerede hold i grundspillet en ny dobbeltturnering alle-mod-alle om medaljerne, hvilket gav yderligere 10 kampe til hvert hold. De fire lavest placerede hold i grundspillet og de to bedst placerede hold i 2. division, spillede i kvalifikationsspillet en dobbeltturnering alle-mod-alle om de sidste to pladser i 1. division i den efterfølgende sæson, eftersom rækken blev skåret ned fra ti til otte hold.
De 10 hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 18 kampe til hvert hold. De seks bedst placerede hold gik videre til slutspillet om medaljer, mens de fire øvrige hold gik videre til kvalifikationsspillet.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
|
Slutspillet havde deltagelse af de seks bedst placerede hold i grundspillet. De seks hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 10 kampe til hvert hold.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
|