400'erne
I denne artikel vil vi grundigt udforske emnet 400'erne, et emne af stor relevans i dagens samfund. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag, vil vi dykke ned i forskellige aspekter relateret til 400'erne for at tilbyde et komplet og berigende perspektiv. På denne måde vil vi analysere dens indflydelse på forskellige områder, dens udvikling over tid og de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring 400'erne. Desuden vil vi undersøge de implikationer, som 400'erne har i vores daglige liv og i fremtiden, og fremhæve dets betydning i den nuværende kontekst. Med denne artikel sigter vi mod at give et bredt og detaljeret overblik over 400'erne, der vil være interessant for alle typer læsere.
400'erne er perioden fra 1. januar 400 til 31. december 409.
Årtiet var i Asien præget af stridighederne mellem de forskellige dynastier, der havde delt Kina mellem sig. I Europa var periodens vigtigste begivenheder de omfattende folkevandringer, der var igangsat af hunnerne omkring 370, og som fortsatte i takt med, at hunnerne bevægede sig vestpå.
Status omkring 400
Afrika
- Kongeriget Aksum med centrum i det nuværende Eritrea var kristent og kan betragtes som en regional stormagt.
- Afrika nord for Sahara hørte til de to Romerriger, med Egypten som en del af det østromerske rige, mens resten indgik i det vestromerske rige.
- Den øvrige del af kontinentet var fortrinsvist delt mellem mindre stammer.
Amerika
- Den største statsdannelse på det amerikanske kontinent var på dette tidspunkt maya-kulturens system af bystater.
Asien
- Indien var domineret af Guptariget, der i denne periode var på sit højeste.
- Japans politiske tyngdepunkt var koncentreret omkring Yamato-provinsen. De japanske regenter begyndte på denne tid at sende tribut til Jin-dynastiet i Kina.
- I Kina var Jin-dynastiet på tilbagegang, og i den nordlige del af landet var der opstået flere selvstændige kongeriger.
- På den koreanske halvø var Goguryeo en regional stormagt, mens sydspidsen af halvøen var delt mellem tre små riger.
- Mongoliet og store dele af centralasien indgik i Rouran-riget. Shelun, der regerede fra 402-410, var den første af rigets herskere, der brugte titlen khan.
- Det persiske sassanide-rige holdt i denne periode fred med sine naboer og samarbejdede med østromerne om forsvaret mod hunnerne.
Europa
- Det vestromerske rige var den ene af verdensdelens stormagter, men hele årtiet i forgæves kamp for at beskytte sine grænser.
- Det østromerske rige var den anden stormagt, og oplevede et relativt fredeligt årti.
- Hunnerne var på vej vestpå, og skubbede flere folkeslag foran sig.
- Alanerne havde været naboer til hunnerne, men var nu spredt i flere grupper.
- Goterne var ligeledes delt i flere grupper, blandt andet en stor bosættelse under Radagaisus i det nuværende Ungarn, truet af hunnerne.
- Visigoterne var den gruppe, der var bosat i det østromerske Illyrien under Alarik 1.
- Vandalerne boede ligeledes i det nuværende Ungarn og var under hårdt pres fra goterne. Foruden disse hasdingske vandaler var der en anden gruppe længere mod nord.
- Sveberne boede nord for Donau, og var opdelt i quader og markomanner.
- Alemannerne boede i det nuværende Sydtyskland, mellem Donau og Rhinen.
- Burgunderne boede nord for alemannerne.
- Frankerne boede nord og nordøst for Rhinen.
- "Udkantseuropa" var beboet af germanske stammer i Skandinavien og det nuværende Nordtyskland og Polen, og af stammer med keltisk oprindelse på grænsen til romersk Britannien, samt af slaviske og finsk-ugriske stammer længere mod nordøst.
Konflikter
- Vandaler og alaner invaderede det vestromerske rige i 400 og fik ret til bosættelse i 401.
- Visigoterne under Alarik 1. hærgede i Norditalien 401-402, men Stilicho fik slået dem tilbage til Illyrien.
- Goterne under Radagaisus hærgede i Norditalien 405-406, men blev nedkæmpet til sidst.
- Vandaler, alaner og sveber gik over Rhinen den sidste dag i 406 og begyndte et større plyndringstogt gennem Gallien.
- Efter Stilichos død i 408 invaderede Alarik 1. igen Italien med hele sit folk, og de blev der årtiet ud.
- Vandaler, alaner og sveber nåede frem til Spanien i efteråret 409 og fortsatte deres plyndringer der.
Personer
Konger, kejsere og regenter
- Alarik 1., den første konge over den nye visigotiske gruppe. Død 410.
- Arcadius, østromersk kejser 395-408.
- Gainas, gotisk general. Var kortvarigt magthaver i det østromerske rige, men mistede magten og døde i 400.
- Godegisel, vandalsk konge. Død i kamp med frankerne i 406.
- Gunderik, efterfulgte sin far Godegisel og førte de hasdingske vandaler gennem Gallien til det romerske Spanien.
- Honorius, officiel vestromersk kejser 395-421, men i praksis uden reel magt.
- Konstantin 3., modkejser til Honorius, og anerkendt som medkejser fra 409.
- Radagaisus, konge over en stor gotisk gruppe. Blev henrettet i 406 efter en mislykket invasion af Italien.
- Stilicho, vestromersk general. Den egentlige magthaver i det vestromerske rige fra 395 til sin død i 408.
- Theodosius 2., østromersk kejser 408-450.
- Uldin, en af de første hunner ved den romerske grænse. Besejrede og henrettede Gainas i 400.
Kulturpersoner
- Augustin, biskop af Hippo Regius siden 395, og tidens betydeligste teolog.
- Pave Anastasius 1., havde embedet 399-401 og gik i rette med tilhængerne af Origines.
- Pave Innocens 1., efterfulgte Anastasius og gjorde meget for at øge Roms autoritet i den kristne kirke.
- Johannes Chrysostomos, patriark af Konstantinopel 398-404. Derefter forvist og død i fængsel i 407.
Kronologi
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede
Årtier: 350'erne 360'erne 370'erne 380'erne 390'erne – 400'erne – 410'erne 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne
År: 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409
