I dagens verden er Agelmund et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Betydningen af Agelmund afspejles i dens indvirkning på samfundet, økonomien og kulturen. Både eksperter og amatører viser stor interesse for dette emne og søger at forstå dets implikationer og konsekvenser. Ydermere er Agelmund et emne i konstant udvikling, med ny forskning og udvikling, der holder folk interesserede og engagerede i undersøgelsen. I denne artikel vil vi udforske Agelmund og dets indflydelse på forskellige områder i dybden, hvilket giver en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå dens indflydelse i nutidens verden.
Agelmund (også Agalmund, Agilmund) var en langobardisk konge – måske mytologisk – der regerede i slutningen af det 4. århundrede eller den første halvdel af det 5. århundrede.
Ifølge langobardernes fortællinger fortalt af Paulus Diaconus skete det, efter at Agelmund havde siddet 33 år på tronen, at langobardernes kongelejr pludselig blev angrebet af bulgarerne. Agelmund blev dræbt og hans eneste datter ført bort som slavinde. Det var et stort tab, da langobarderne havde udset sig hende som deres næste dronning. Ifølge den tyske historiker Otto Abel kunne dette tyde på, at langobarderne arvede tronen igennem den kvindelige linje. Men fortællingerne synes usandsynlige, da bulgarerne ikke nævnes andetsteds før slutningen af det 5. århundrede.
Ifølge langobardernes egne fortællinger skulle de være udvandret fra egnene omkring det nuværende Danmark, og navnet Agelmund går igen i en tidlig dansk sang som "Hagelmund")
| Foregående: | Langobardernes konge 4. - 5. århundrede. |
Efterfølgende: |
| Ibor og Aio | Lamissio |