Aldersrente

I dagens artikel skal vi analysere vigtigheden af ​​Aldersrente i vores nuværende samfund. Aldersrente er et emne, der har fået stor aktualitet i de senere år, og det har skabt debat og polemik på forskellige områder. Gennem historien har Aldersrente været fundamental i menneskers liv og påvirket deres måde at tænke, handle og forholde sig til deres omgivelser på. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Aldersrente, fra dets indflydelse på kultur og samfund til dets rolle i personlig og professionel udvikling. Derudover vil vi undersøge de etiske og moralske implikationer af Aldersrente, såvel som dets potentiale til at generere positive forandringer i verden. Uden tvivl er Aldersrente et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion, så vi håber, at denne artikel fungerer som et udgangspunkt for at uddybe dens undersøgelse og forståelse.

'Hvilende gammel kvinde af Nicolaes Maes (1656) Oliemaleri, 135 x 105 cm. Musées Royaux des Beaux-Arts, Brussels

Aldersrente er et begreb brugt i Danmark om en statslig overførselsindkomst indført i 1922, der skulle støtte borgere i deres alderdom. Aldersrenten var en ved lov fastsat ydelse til borgere over 65 år under en vis indtægt. Den var dermed en forløber for folkepensionen.

Historie

Aldersrenten blev vedtaget i rigsdagen, da der var en Venstreregering under Niels Neergaard, og loven kaldes derfor ofte Venstres lille socialreform, skønt flere af Venstres folk var utilfredse og snarere ønskede en socialforsikring, da de frygtede, at aldersrenten ville fjerne motivationen for arbejde.

Alderdomsunderstøttelsesloven der blev vedtaget i 1891, indeholdt ikke konkrete regler for hvor store beløb kommunerne skulle udbetale. Kommunen skulle dække halvdelen af udgiften og staten den anden halvdel.

Man havde ret til at modtage aldersrenten alt efter størrelsen af eventuelle andre indtægter. Aldersrenten afløste den tidligere aldersunderstøttelse gennem fattigvæsenet. I den tidligere ordning blev de gamles behov fastsat ved et skøn.

I 1930 anslog Frederik Zeuthen at omkring halvdelen af alle enlige og par over 65 levede helt eller delvis af aldersrenten, idet han deltog i 1½ års revisionsarbejde af aldersrenten i Socialministeriet omkring 1929. De samlede udgifter til aldersrenten var da på 60 millioner kr.

I 1946-47 blev aldersgrænsen for at modtage aldersrente sat op fra 60 til 65 år. Samtidig forhøjedes satsen med 20 procent for borgere i hovedstaden og en del mere for borgere i landdistrikterne, hvor den kun var 2/3 af satsen i København.

Aldersrenten fortsatte indtil indførslen af folkepensionen i 1956, der til forskel fra aldersrenten var for alle borgere.

Fodnoter

  1. ^ "Frederik Zeuthen (1930): Aldersrentens størrelse. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 38. Hentet 23. marts 2014". Arkiveret fra originalen 23. marts 2014. Hentet 23. marts 2014.
  2. ^ Wøllekær, Johnny. Den Store Danske: "aldersrente". Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret: 28.1.2009. – Besøgt d. 5.1.2012.
  3. ^ Andersen, Lars; Branner, Hans; Feldstein, Lene; Hastrup, Kirsten; Nielsen, Morten Wither Bülow; Roslyng-Jensen, Palle; Seidelin, Michael. Fra verdenskrig til velfærd (1. udgave), Nordisk Forlag A/S 2006, København, 51. ISBN 978-87-02-01328-3.
  4. ^ Scocozza, Benito og Grethe Jensen, Politikens Etbinds Danmarkshistorie (3. opdaterede udgave), Politikens Forlag, ISBN 978-87-567-8135-0