Ariel (måne)
I denne artikel skal vi udforske Ariel (måne), et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i nyere tid. For bedre at forstå, hvad Ariel (måne) er, vil vi se på dens indvirkning i forskellige sammenhænge, og hvordan den har udviklet sig over tid. Derudover vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Ariel (måne), med det formål at tilbyde et omfattende syn på dette emne. Igennem denne artikel håber vi at give relevant information og refleksioner, der vil hjælpe læserne med at udvide deres forståelse af Ariel (måne).
| Ariel | |
|---|---|
.jpg) | |
| Opdaget | |
| 24. oktober 1851, af William Lassell | |
| Kredsløb om Uranus | |
| Afstand til Uranus (massecenter) |
|
| Halve storakse | 190 900 km |
| Halve lilleakse | 190 886 km |
| Excentricitet | 0,012 |
| Siderisk omløbstid | 2d 12t 29m 0,0s |
| Synodisk periode | — |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning | 0,26° i fh. t. Uranus' ækv. |
| Periapsisargument; ω | 151,300 ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | 22,400 ° |
| Omgivelser | |
| — | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 1155 – 1162 km |
| Fladtrykthed | — |
| Overfladeareal | 1,68·107 km² |
| Rumfang | 8,13·108 km³ |
| Masse | 1,350·1021 kg |
| Massefylde | 1670 kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,270 m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | 2016 km/t |
| Rotationstid |
2d 12t 29m 0,0s (Bunden rotation) |
| Aksehældning | ? |
| Nordpolens rektascension | — |
| Nordpolens deklination | — ° |
| Magnetfelt | — |
| Albedo | 39 % |
| Temperatur v. ovfl. |
Gnsn. -215 °C Min. — °C Maks. — °C |
| Atmosfære | |
| Atmosfæretryk | 0 hPa |
| Atmosfærens sammensætning | — |
For alternative betydninger, se Ariel. (Se også artikler, som begynder med Ariel)
Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion.
Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker: Ariel har navn efter sylfiden Ariel fra Alexander Popes digt Rape of the Lock. Månen Ariel kendes desuden også under betegnelsen Uranus I.
Ariels overflade
De hidtil eneste nærbilleder af Ariel stammer fra rumsonden Voyager 2's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Ariel den sydlige halvkugle mod Solen, så dette er den eneste del af månen, der er blevet observeret fra nært hold.
Ariel består af omtrent 50 % vand-is, 20% frossen metan og 30% silikater (klippemateriale). Visse egne af Ariels overflade synes at være dækket af frisk rimfrost, og der er forholdsvis få kratere. Dette tyder på, at Ariel har undergået voldsom geologisk aktivitet, som har skabt et netværk af kløfter samt sletter, hvor flydende vand har dækket partier af overfladen før det frøs til en jævn isoverflade.