Ashkenazisk jødedom

I denne artikel skal vi tale om Ashkenazisk jødedom, et emne der har fået stor relevans i de senere år. Ashkenazisk jødedom er et emne, der har vakt interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde, da det har en direkte indflydelse på nutidens samfund. I årenes løb har Ashkenazisk jødedom skabt debat og kontrovers blandt eksperter og fans, hvilket har fået os til at spekulere på, hvad dens sande betydning er, og hvilke implikationer det har på vores liv. I denne artikel vil vi udforske Ashkenazisk jødedom i dybden og forsøge at kaste lys over dette spændende og relevante emne i dag.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Ashkenazisk jødedom er den østeuropæiske jødedom, opkaldt efter "Ashkenaz", det hebraiske ord for "Tyskland", og oprindelig er de efterkommere af jøder, der bosatte sig i Rhindalen i 800-tallet. Efterhånden udvandrede en del af dem til Østeuropa og Rusland. De fleste nulevende jøder er ashkenaziske, og de fleste bosat i USA eller Israel.

Religionsudøvelse

Chevra kadisha, det jødiske begravelsesselskab, Prag, 1772.

Efterhånden som jødedommen udvikledes gennem århundrederne, opstod der ganske forskellige traditioner. Man taler særligt om to grupper af traditionssæt: De ashkenaziske jøder, som især var koncentreret i Østeuropa, og de sefardiske jøder på den iberiske halvø. På grund af vedvarende forfølgelser har jøder været tvunget til at flytte meget, og der findes således masser af lande hvor jøder praktiserer traditioner der ellers ikke er forventelige ud fra det geografiske område de opholder sig i.

Den relativt lille gruppe danske jøder har hovedsagelig bestået af ashkenaziske jøder, selv om der dog også har været en del sefardiske gennem tiderne.

Eksempler på forskelle mellem ashkenaziske og sefardiske jøder:

- Sprog: Ashkenaziske jøder har traditionelt talt det tyskbaserede jiddisch, mens sefardiske jøder har talt det spanskbaserede ladino. Hebraisk var ikke et levende sprog, men var frem til slutningen af 1800-tallet et rent liturgisk sprog.

- Udtale: Hebraisk kan udtales forskelligt (her skal det dog bemærkes at det er den sefardiske udtale der har vundet som det talte sprog i staten Israel, og rigtig mange ashkenaziske jøder vælger derfor den sefardiske udtale).

- Gravsten: Mens ashkenaziske jøder lader gravsten stå oprejst ved grave, lægger sefardiske jøder deres gravsten vandret ned, så den dækker graven.

- Gudstjenesten: Der er forskel på den jødiske gudstjeneste, afhængig af om det er en sefardisk eller ashkenazisk gudstjenesteritus man følger. Der er forskel på rækkefølgen af de forskellige tekster, der læses, og eventuelt tilføjelse eller bortfald af nogle mindre væsentlige salmer. Det er dog ikke sådan at en sefardisk jøde ikke kan deltage i en azhkenazisk gudstjeneste, eller omvendt.

Kendte ashkenaziske jøder

Henvisninger

  1. ^ Harald Eia og Ole Martin Ihle: Født sånn eller blitt sånn? (s. 248), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39895-5