Astrid Ehrencron-Kidde

I denne artikel vil vi behandle emnet Astrid Ehrencron-Kidde fra forskellige perspektiver med det formål at tilbyde en bred og komplet vision af dette emne. Astrid Ehrencron-Kidde er et emne af stor relevans i dag, da det påvirker forskellige områder af samfundet, kultur, økonomi, politik og dagligdagen. Langs disse linjer vil vi udforske de forskellige facetter af Astrid Ehrencron-Kidde, analysere dens historie, dens nuværende implikationer og dens mulige fremtidige udvikling. Derudover vil vi fokusere på specifikke aspekter, der vækker interesse omkring Astrid Ehrencron-Kidde, såsom dets indflydelse på bestemte befolkningsgrupper, dets påvirkning af miljøet eller dets forhold til andre relevante fænomener. Kort sagt søger denne artikel at tilbyde et komplet og berigende overblik over Astrid Ehrencron-Kidde, der giver information, refleksioner og analyser, der kan være af interesse for alle typer læsere.

Astrid Ehrencron-Kidde
Født Astrid Margrethe Müller Rediger på Wikidata
4. januar 1871 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 30. juni 1960 (89 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Bispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Ægtefælle Harald Kidde (1907-1918) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Oversætter, forfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Emma Bærentzens Legat (1928),
Tagea Brandts Rejselegat (1931),
Frøken Suhrs Forfatterlegat (1944) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (4. januar 1871 i København30. juni 1960Frederiksberg) var en dansk forfatter og oversætter, der fra 1907 var gift med forfatterkollegaen Harald Kidde.

Ehrencron-Kidde blev kendt for fire samlinger af eventyr, der udkom 1901-1904, og hun skrev derefter en lang række romaner og noveller. Mange af bøgerne har overtoner at uhygge og mystik, og centralt i forfatterskabet står de fem bind med fortællinger om sagføreren Martin Willén, der udkom mellem 1911 og 1924. Hovedpersonen er mand med clairvoyante evner, der dog ikke er i stand til at forhindre de ulykker, han ser for sig.

Hendes sidste roman udkom i 1939. Derefter beskæftigede hun sig primært med oversættelse, blandt andet af den svenske forfatterinde Agnes von Krusenstjernas værker.[kilde mangler] I 1960 udgav hun erindringerne Hvem kalder? - fra mine erindringers Lønkammer, der udkom kort før hendes død.

I foråret 2017 annoncerede Forlaget Sidste Århundrede og forlaget Echo, at de sammen ville udsende et nyt udvalgt af Astrid Ehrencron-Kiddes noveller i efteråret 2017.

Hun er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Der findes et portrætmaleri fra ca. 1898 af Christian Bonnesen.

Udvalgt bibliografi

  • Æventyr (Hagerup, 1901)
  • Fra dronningens Taarnrunde. Eventyr. (Gyldendal, 1902)
  • Livets og dødens Eventyr (Gyldendal, 1903)
  • Lille Fru Elsebeth. Et Requiem (Hagerup, 1904)
  • Skumringshistorie fra det gamle Hus (Gyldendal, 1904)
  • Den signede Dag. En historie fra Østerlide Præstegaard (Hagerup, 1905)
  • De stille Dage (Hagerup, 1906)
  • Fru Hildes Hjem (Hagerup, 1907)
  • Forældrene (Hagerup,1909)
  • Jomfruer i det grønne (Hagerup 1910)
  • Martin Willéns underlige Hændelser (Gyldendal, 1911)
  • Alle Sjæles Nat (Gyldendal, 1912)
  • En Vagabonds Roman. Et ungdomsliv i Värmland (Gyldendal, 1915)
  • Pastor Medin (Gyldendal, 1916)
  • Skriveren fra Fillipsstad (Gyldendal, 1917)
  • Over sukkenes Bro (Gyldendal, 1919)
  • Staffan Hellbergs Arv (Aschehoug, 1920)
  • De sporløse Veje (Gyldendal, 1921)
  • Præstehistorier fra det gamle Värmland (Aschehoug, 1922)
  • De hvide Fugle (Aschehoug, 1924)
  • Hvem kalder? - fra mine Erindringers Lønkammer (Gyldendal, 1960)

Hædersbevisninger

I 1931 tildeltes Ehrencron-Kidde Tagea Brandts Rejselegat. Hun modtog fra 1908 statens livsvarige forfatterunderstøttelse. I 1944 fik hun Den Raben-Levetzauske Fonds Ærespris og Frøken Suhrs Forfatterlegat, 1947 modtog hun Gyldendals Herman Bang-Legat og 1951 Tørsleff & Co.s litterære Hæderslegat.

Kilder

Ekstern henvisning

Eksterne henvisninger