Atmosfære (himmellegeme)
I dagens verden er Atmosfære (himmellegeme) blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Siden dets fremkomst har Atmosfære (himmellegeme) fanget opmærksomheden fra både eksperter og fans, hvilket har genereret lidenskabelige debatter og modstridende meninger. Dens indvirkning har strakt sig til forskellige områder, fra politik og samfund til populærkultur og underholdning. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Atmosfære (himmellegeme), analysere dens udvikling over tid, dens implikationer i den nuværende verden og fremtidsudsigter. Atmosfære (himmellegeme) fortsætter med at være et emne i konstant udvikling, og dets indflydelse holder aldrig op med at overraske dem, der dykker ned i dets kompleksitet.
For alternative betydninger, se Atmosfære. (Se også artikler, som begynder med Atmosfære)
Atmosfære (græsk: atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse. Gasserne er tiltrukket af legemets tyngdekraft og holdes fast, hvis atmosfæretemperaturen er lav nok.
Jorden, Venus, Mars, Pluto og to af månerne til de yderste planeter, Titan og Triton, har atmosfærer.
Nogle planeter består hovedsagelig af diverse gasser og får derfor ikke en dyb atmosfære[bør uddybes]. Dette gælder for gasgiganterne. Gasgiganterne i den ydre del af solsystemet (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun) er hovedsagelig sammensat af gasser. Andre legemer i Solsystemet har ekstremt tynde atmosfærer: Månen (natrium), Merkur (natrium), Europa (oxygen) og Io (svovl).
Jorden har en speciel atmosfære, da den indeholder gasser skabt af livet på Jorden. Gasserne muliggør samtidig livet på Jorden (nitrogen, oxygen, vanddamp og kuldioxid).
Se også
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |