Benådning

Denne artikel vil behandle emnet Benådning, som er blevet mere og mere relevant i dagens samfund. Fra forskellige perspektiver og sammenhænge er Benådning blevet et interessepunkt for ledere, forskere, akademikere og den brede offentlighed. Gennem historien har Benådning været genstand for diskussion og debat, hvilket har givet næring til samtaler og spørgsmål, der har ført til betydelige fremskridt på forskellige områder. I denne forstand er det vigtigt at dykke dybere ned i analysen af ​​Benådning, i betragtning af dens nuværende virkning og de mulige fremtidige implikationer, som den giver os mulighed for at få et glimt af. Denne artikel vil således søge at tilbyde en omfattende og opdateret vision af Benådning, med det formål at fremme større forståelse og refleksion over dette emne, der er så relevant i nutidens samfund.

Benådning (Pardon) er i juridisk sammenhæng fritagelse fra eller nedsættelse af en pådømt straf.

I Danmark er benådning reguleret ved 1953-Grundlovens paragraf 24 hvor der står "Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe." Dansk benådning er set ved Retsopgøret efter besættelsen hvor to dødsdømte kvinder fik ændret straffen til livsvarigt fængsel. De blev senere løsladt.

Se også

• Tiltalefrafald

Litteratur

• Peter Kramp; Gorm Gabrielsen (24. februar 2004), "Benådning på grund af psykisk lidelse - diagnoser, kriminalitet m.v. i dag og for 35 år siden", Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 91 (1), doi:10.7146/NTFK.V91I1.71579, Wikidata Q104917106

Henvisninger

1. ^ "Danmarks Riges Grundlov".
2. ^ William Rentzmann. "benådning". Den Store Danske.

Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.